Browsing Category

Acusticus Neurom

kommentarer-redder-mig

Tak til dig

Dig, der læser indlægget lige nu. Du skal vide at du er vigtig i min hverdag. Jeg er så taknemmelig for al den støtte jeg har fået igennem alt det her. Både fra læsere, venner og familie. Du betyder virkelig noget for min tilstand, det skal du vide.

Jeg får rigtig meget positivt ud af at skrive til jer. Få mine tanker ud og støtte igen. Hvis jeg ikke skriver, så falder jeg i hullet lynhurtigt, fordi jeg ikke får sat ord på, hvad der sker lige nu og hvilke følelser jeg reelt sidder med. Jeg bruger bloggen til at mærke efter og til at være ærlig. Få sagt de ting jeg har svært ved at sige når jeg står overfor folk i min hverdag og måske også dig? Du skal vide, at når jeg skriver, så er det min følelse i dét øjeblik. Nogle gange ændrer situationen sig heldigvis. Og sandheden der var igår er måske en anden om en måned, især fordi I giver MIG stof til eftertanke igennem jeres kommentarer. Og det har jeg også brug for lige nu. Uden dig, så ved jeg ikke hvad jeg ville have gjort.

Jeres kommentarer redder mig

Jeg har fået mange kommentarer og beskeder efter mit sidste indlæg: 5 ting som jeg ville ønske at du ikke spurgte om. Indlægget er hårdt for mange at læse og det var egentlig også derfor jeg måtte få det ud. Jeg har efterfølgende fået især to rigtig gode kommentarer som jeg vil vise her.

Den første er fra Anette som har samme tumor som mig; hun skriver:

kommentarer redder mig

Det skal siges ,at nogle sikkert vil se Anettes kommentar som modstand til mit indlæg. Sådan ser jeg det ikke. Jeg synes det er vanvittigt vigtigt, at få kommentarer som Anettes. Især fordi hun står og har stået samme sted som jeg. Jeg er jo også et menneske og Anettes kommentar hjalp mig til at huske de mennesker, som ikke er energi slugere og ikke har brug for sladder-materiale. De folk som faktisk støtter mig og ER der for mig. Her har jeg virkelig en fantastisk familie, venner og kolleger, som jeg ikke ville være foruden. Og ja, jeg ville nok føle mig virkelig alene og ignoreret, hvis ingen spurgte overhovedet! – Så tak til dig Anette, det havde jeg lige brug for at få vendt 🙂

Den næste kommentar er her fra bloggen og er fra en med-blogger Jeanette (se hendes blog her)

kommentarer redder mig

Jeanette har hjulpet mig til at huske, hvor svært det også er for omverdenen at engagere sig og vise at de er der. Jeg har endnu ikke oplevet at miste nogen eller at folk ikke ville tale om det. Jeg føler mig ikke ignoreret, holdt udenfor eller alene, tværtimod. Det skal så også siges, at jeg meget, meget sjældent mener at et spørgsmål er dumt. Bare så det er sagt. Normalt er jeg af den overbevisning, at der ikke findes dumme spørgsmål. MEN der kan godt findes ufølsomme spørgsmål og tarvelige spørgsmål, som kan gøre mig rigtig ked af det og være meget energi-krævende at svare på.

Men lige nu er jeg faktisk sindsygt taknemmelig! jeg skulle lige mindes om de gode mennesker. Dem der står med glorier og hepper i det her mentale Marathon – Tak Jeanette, du skriver altså de bedste kommentarer ♥♥♥

Det skal i vide om mig

Jeg har utroligt svært ved at være den svage. Ikke bare lidt svært, men RIGTIG svært. Jeg ser det sådan her. Forestil jer en kande med en lille revne. Kanden holder stadig vand, men revnen er svær at ignorere. Der bliver efterhånden valgt andre kander frem for denne og sådan er virkeligheden bare.

Det er hårdt for mig at tale om min tumor, fordi jeg stadig føler at jeg er den stærke Lise uden revner. Jeg har et problem med at min tumor og tilstand fylder så meget og jeg kæmper hårdt for, at det ikke skal definere mig. Jeg vil ikke være Lise, hende med tumoren. Jeg vil stadig være seje, kloge Lise. Hende der er er værd at lytte til 🙂 Det er mere mig. Derfor er det hårdt at tale om, fordi det tvinger mig tilbage til tumor Lise. Det tvinger mig til at tænke mere over det end jeg selv har lyst til.

Tak for støtten

Det er en hård tid, men jeg får den hjælp jeg har brug for. I dag er jeg virkelig taknemmelig. Taknemmlig over at få så meget støtte fra min omgangskreds og jer. Nogle gange, er det også vigtigt at se “omvendt” på det. Hvad hvis ingen spurgte?

 

Tusind tak fordi i læste med derude, det betyder altså vanvittigt meget for mig. At skrive til jer er min energikilde, så jeg håber i vil læse med fremover. Husk at i kan følge mig på facebook, Bloglovin og youtube. De direkte links finder i i sidebaren.

Hav det fantastisk til vi ses igen

Kærlige hilsen Lise

1 comment
Share:
undgaa-disse-spoergsmaal

5 spørgsmål som jeg ville ønske, at du ikke spurgte mig om lige nu

Needless to say… Det her er en svær tid, hvor jeg prøver at holde mig selv oppe mentalt. Jeg har for 6 måneder siden fået af vide, at jeg har en tumor kaldet Acusticus neurom. Tumoren sidder på min balancenerve (ved hjernen). Den trykker på forskellige nerver, der sidder samme sted og alt det, gør mit liv rigtig svært og meget uforudsigeligt. De sidste par måneder har været ekstra hårde og tilstanden er blevet sværere og sværere at leve med.

Men der er noget, der gør tiden endnu sværere for mig og det er de spørgsmål jeg bliver stillet i min hverdag. Så her er de 5 ting som jeg ville ønske du ikke spurgte mig om. Indlægget er ment som en information, men også som stof til eftertanke for dem som står os nær.

•••
2 comments
Share:
20-min-senere-graed-jeg-stadig

En af de dage

Det her er bare “en af de dage”. En af de dage, hvor der bliver sagt noget, gjort noget, sker noget, som bare tænder for hanerne. Kender du de dage? De dage, hvor man bare ikke kan “soldier on” som om ingenting er hendt. De dage, hvor man bare vil melde sig ud af samfundet og livet… Tjekke ind på pause-hotellet og få fred indtil solen skinner igen.

•••
1 comment
Share:
12