Browsing Category

Mit liv

farvel-til-det-perfekte-liv

Farvel til det perfekte liv

Kender du de tidspunkter, hvor livet er ramlet sammen og du desperat forsøger, at samle det lidt igen? Dér hvor du har følelsen af, at det ikke rigtig kan blive værre, men hvor det bliver lidt værre alligevel? Det er her jeg er nu.. Samler livet med gaffa, strips og superlim. Mit liv bliver aldrig det samme igen. Så det her er mit officielle farvel til det perfekte liv.

•••
3 comments
Share:
skal-jeg-doe-nu

Skal jeg dø nu? – Indlægget her er hevet med fra min gamle blog. Da jeg skrev indlægget, vidste jeg ikke at jeg havde en tumor, der gjorde mig yderligere træt.

♥♥♥

Hvis i følger mig på Instagram, så har i tidligere set mig poste dette billede. One dance med Drake. Uden at sige det til nogen, så lægger jeg utrolig meget symbolik i den musik jeg hører. One dance var for mig to ting, både at vi kun har én dans = ét liv OG at jeg havde brug for, at få bare én dans. En tid lidt for mig selv, uden at skulle være noget for nogen og bare trække vejret et øjeblik.

Det har været hårdt

De af jer, der følger mig. Ved at jeg har været en utrolig hård graviditet igennem. Jeg hørte til de 2% af de hårdest ramte med bækkenløsning, hvilket betød at jeg var meget sengeliggende og havde utroligt ondt hele tiden. I sidste del af graviditeten blev jeg ramt af Bells Parese, som er en halvsidig ansigtslammelse. Som for mig også gik ned i halsen, tungen og spiserør. Ikke fedt… Det var utroligt hårdt at få Bells Parese, men på daværende tidspunkt havde jeg så mange skavanker alligevel så jeg tænkte bare “Bring it and I’ll wing it!”

Optakt

I går havde jeg været forbi en veninde hele dagen, sammen med Jules. På vej hjem vågnede han i barnevognen og var totalt utrøstelig, dagen havde tydeligvis været for lang for den lille fis. Det endte med at jeg bar ham 1,5 km. hjem. Og skubbede den tomme barnevogn foran mig, fuck osse…! Da vi kom hjem og jeg fik lagt ham i seng. Begyndte jeg straks at skrive på et indlæg, som jeg har i ærmet. Men jeg begyndte at få det virkelig mærkeligt. Jeg havde svært ved at fokusere og koncentrere mig. Skød skylden på træthed og udkørthed. Da klokken slog 00.00 ammede jeg Jules og gjorde klar til at gå i seng.

Skal jeg dø nu?

Pludselig begyndte det at snurre lidt i mine fingre på venstre hånd. Jeg gik i seng og nåede kun lige at ligge mig ned før det gik virkelig stærkt. snurren var blevet til i fuldstændig følelsesløshed i fingrene som nu gik op i armen. Og så skete det VÆRSTE, jeg kunne mærke venstre side af ansigtet snurre og så gik jeg i panik. NEJ NEJ NEJ! Ikke fucking nu, var min tanke bare. Alle virkelig forfærdelige tanker kom op, er det her en blodprop? Skal jeg dø nu? eller til at have et halvt lamt ansigt igen? HVAD FANDEN!

Heldigvis stod min mand op med mig og talte mig til ro, jeg græd som pisket, ved tanken om en blodprop. Det ville være min blog og youtube kanals død. Og lige de to ting, betyder faktisk vanvittigt meget for mig. Efter en halv times tid forsvandt følelsen heldigvis igen. Efterladt var en meget chokeret Lise. Hvad var det? og hvorfor?

Dagen derpå

Her dagen derpå, har jeg været utrolig mærket af hændelsen igår. Jeg var opsat på at vende skuden og få det mentale overskud tilbage. Jeg tog et langt bad, en sjældenhed med en baby og satte mig ind uden mobil, tv, radio og bærbar og ammede min søn. Jeg lod ham sove der. Og prøvede virkelig at ryste følelsen af magtesløshed og manglende kontrol af mig. Det var som om en kvælende fornemmelse af angst havde bosat sig i min hals og ikke havde planer om at smutte forløbig.

At vende stemningen

Det pissede ned… Men jeg valgte alligevel at gå en tur med barnevognen og høre lidt lækker musik. Jeg købte Ben&Jerry’s og sidste nummer af Costume. Da jeg kom hjem så jeg sidste video fra Jeffrey Star, som sammen med Manny Mua lavede en “Get ready with us in a Rolls Royce”. Lige med Jeffrey Star, så har jeg en utrolig respekt for de, som kan være så tro mod sig selv.

Put on the brave face

Jeg gjorde alt jeg kunne for at min lille fis, ikke ville opdage at hans mor havde det af H til. Men han må have opfanget noget alligevel. Lige så ked af det og ude af balance som jeg følte mig. Sådan opførte han sig. Ked ked ked… Al energi jeg havde, gik til at muntre ham op. Lige meget hjalp det. Til sidst gik jeg endnu mere ned. Jeg havde virkelig en følelse af at blive kvalt og ikke at kunne få vejret ordentligt, alt blev bare for meget og tårerne trillede. Hans far tog over og beordrede mig i seng. Desværre var min søn så sur, så det kun blev til ti min. Ha ha… Totalt røv. Jeg ammede ham igen og min mand kørte en tur med barnevognen. En halv time senere var han tilbage med en sur søn. Det her var bare IKKE dagen at have en nedtur.

Trøstespisning gone wrong?

Min mand købte ind til en hygge aften, bøffer og rødvinssovs. Desværre smager bøffer bare ikke særligt godt med en skrigende baby, som af en eller årsag ikke kunne falde til ro.. Hold kæft noget lort.

Her til aften, har jeg trods alt fået det bedre, jeg har heldigvis en fantastisk mand og jeg kan mærke at en god nats søvn, nok skal gøre underværker 🙂 One dance comming up!

Nogle gange har vi alle sammen sgu bare en off dag og det her var bare en af mine.

Tusind tak fordi du læste med og jeg håber at du har en fantastisk pinse.

13223666_10154258080373442_1015469700_o

 

0 comment
Share:
12