Browsing Category

Jules’ første år

podens-1-aars-foedselsdag-og-gaveoensker

Jules fødselsdag – Indlægget er hevet med fra min gamle blog, jeg synes at det giver et rigtig godt billede af hvordan første år som mor kan føles. Her er Jules præcis 1 år og har fået de første fødselsdagsgaver og kage.

♥♥♥

Podens fødselsdag

Poden havde 1 års fødselsdag i Onsdags, dagen var bare sindsygt hyggelig. Vi startede med at spise morgenmad sammen, også min bror som vi deler lejlighed med. Croissanter og røræg. Senere skulle der være “fødselsdag” i vuggestuen, hvilket blev lidt et flop. Min mand havde bagt boller og købt frugt til anledningen. Men da vi kom havde Jules lige knaldet hovedet ind i en anden dreng og var helt grådkvalt. Så han sad og hulkede da vi kom ind med boller og store smil. “Oh, the Irony”. Han ville bare hjem og vi følte lidt begge to, at han ikke rigtig gad eller havde lyst til at være der mere, dén dag altså.

Senere på aftenen kom hans super søde gudmor (Se hendes blog om friluftsliv her) sammen med hendes fyr, som jo nu er Onkel Jonas. DET var til gengæld  en success. Jules var sindsygt glad hele aftenen og fik en alt for stor lagkage, som var helt hans egen.

Børn og gaver – Min holdning til gaver 

Jeg har igennem Jules’ første leveår set, hvor hurtigt og hvor meget legetøj han har fået. Det er virkelig helt ekstremt. Det er som om fortidens mål om kvalitet frem for kvantitet(e. i. mængde og størrelse) er gået helt i glemmebogen. Vi har talt med bedsteforældre og familie om evt. at give en bedre fælles gave fra de forskellige familie dele i stedet. Så han fx. får én gave fra bedste forældre, én gave fra mine søskende, én gave fra Rémi’s søskende osv. I stedet for at få mange små ting til måske 100-200 kr. stk. så én stor, som han måske har chancen for at huske hvem det var fra og blive glad for i lang tid fremover.

Ting, der er “Made in China”

Som et eksempel, har han pt. 14 bamser, 11 af dem bliver ikke værdiget et blik, fordi de er lidt grove eller har den her plastik lugt, som meget “Made in China- L***” har. No offense, men jeg kan bare slet ikke se idéen i at købe legetøj, der ikke holder én sæson. Oven i d´et, så føler jeg lidt, at vi siger ok til slavelignende arbejdsforhold og tvivlsom kvalitet… I min verden, så er der aldrig rigtig nogen garanti for de indholdstoffer, der står på kinesiske produkter. I mit arbejde har jeg desværre mødt rigtig mange underlige kinesiske produkter. Der udgav sig for at være ét og i virkeligheden var et andet 🙁

Alternativ til gaver

Vi har også opfordret til at man kan give oplevelser i gave, som fx. besøg hos en keramiker, landmand eller de traditionelle Cirkus eller forlystelsesparker. Vi har også lavet to opsparinger, én normal børneopsparing og én uddannelsesopsparing – vi tror desværre ikke så meget på at fremtidens unge får det samme som dem idag. Så kan han få dem, når han skal have til studierejser, bøger og måske højskoleophold? Who knows 🙂 Så hvis de vil, kan de give til dem.

Det skal også siges, at min mand og jeg altid har prioriteret podens sanselige/motoriske udvikling og læring meget højt. Der er så vidt muligt ikke computere og telefoner fremme, når poden er hjemme og vågen. Vores TV er faktisk kun tændt, hvis vi er syge eller hvis det ser ud som om Trump bliver præsident (Crap!). Til gengæld har vi altid radio eller musik tændt.

Eksempler på kvalitets legetøj i min optik:

Duplo

Et eksempel på legetøj, der er så hårdført at mine fremtidige børnebørn kan lege med det! De gode sæt koster snildt over 300 kr.

Jules har leget med duplo i flere måneder. Jeg synes personligt at duplo ikke sætter grænser for fantasien og giver rigtig mange gode motoriske øvelser. Små stykker og dele, der kan brækkes af er taget væk for nu. Vi har mest fokus på former, farver, dyr og transport. “Ja, det er en glad bildreng jeg har fået mig, ha ha” Se de forskellige sæt vi bruger mest her: “Vejarbejder sæt, gravemaskinen er et stort hit fordi den roterer og har mobile led. Batman duplo, Batman er meget populær herhjemme. Sættet har nogle lidt unormale farver, som sort, lilla og limegrøn. Og nogle lidt sjove klodser, som kan rotere osv. Jules er mest optaget af klodsen med Robin på (grøn/orange klods), selve den blå batman og catwoman. Det er nok mest mig der elsker batman, men jeg tror at poden har adopteret min kærlighed, ha ha.

Trælegetøj

Det her solide trælegetøj, som kan gemmes og tages frem igen og igen. Jeg er kæmpe fan af den slags legetøj, der bare holder. Der er mange producenter for trælegetøj. Brio, Kidswood, Goki osv. osv. Der er faktisk helt sindsygt meget fedt trælegetøj.

Jules er rigtig glad for sin “Bjældeskralde” fra Brio, som er en bjælde i et lille “bur”. Han bruger den til at lave “musik” med og så er han også virkelig glad for sin “Politi-bil“, hvor det tilsyneladende er meget vigtigt at den rigtige mand sidder i ha ha.

Bobles

Tumle/motorik “møbler”, som også bliver brugt i fx. institutioner. Vi har en krokodille, kylling, stor flad fisk og telt 🙂 og han elsker det! Især her den sidste måned. Der har han været helt vild 😀

Det her var altså sådan vi har tacklet dét her med gaver osv. Jeg håber at du følte dig inspireret på en eller anden måde 🙂 Tusind tak til dig derude, fordi du læser med! Det betyder virkelig alverden for mig. Del ENDELIG nogle gode idér til legetøj i kommentarerne eller hvis du bare vil sige hej :*

Hav det fantastisk til vi ses igen og kæmpe knusser herfra fra hende den dødelige mor blogger♥♥♥

0 comment
Share:
traet-mor

Indlægget her er hevet med fra min gamle blog, jeg synes at det giver et rigtig godt billede af hvordan første år som mor kan føles. Godt at min søn er ældre nu 😀 på det her tidspunkt ved jeg ikke, at jeg har en tumor som gør mig så træt. Men det er sjovt at se tilbage og vide at jeg måske var lidt trættere end normalen.

♥♥♥

Jep, det her er et rigtig party pooper indlæg. Jeg har på det sidste ramt en mur, en solid mur af træthed. De fleste af jer troede måske, at mit liv som mor var helt perfekt, at jeg oste af overskud og havde masser af tid til alt jeg havde lyst til. Think again.

Bloggerhood and Motherhood don’t always mix

Jeg er mor til en snart 1 år gammel dreng. Det er så vildt, at han allerede nu bliver 1 år 🙂 Det er både skræmmende og lidt fantastisk. Jeg går på deltid. Dvs. 30 timer om ugen, man skulle tro, at jeg så havde tid til det hele?

Da jeg fik min søn tog jeg en masse valg, som også omhandlede bloggen og mine videoer på youtube. Jeg ELSKER min blog og min youtube kanal. Og jeg ELSKER at være i kontakt med jer! Men det er virkelig vigtigt for mig, at være en god mor for min søn. Det lyder måske totalt kliche, men sådan har jeg det altså. Jeg vil ikke se tilbage og kunne sige: “Jeg kunne have været der mere for min søn”. Vi er desværre kun garanteret lige nu sammen. Man ved aldrig, hvad der vil ske i morgen. Det lyder nok plat, men det er sådan jeg ser på det. Så derfor satte jeg disse mål op for mig selv:

  1. Når min søn er hjemme og vågen, så skal der så vidt muligt ikke være PC/mobiler fremme.
  2. Jeg skal tage mig tid til at lege/være sammen med ham, hver dag.

Jeg ser mig slået som mor og person

Men i den sidste tid har jeg måtte se mig slået af dét at være mor. Eller måske den lykkelige illusion, der blevet tegnet af dét at være mor. JEG synes personligt at alle andres liv som mødre ser så lækre ud. Og måske især blogger-mødre. Så her er altså et par sandheder fra mit liv lige nu:

  • Jeg laver ALT min blogging, når min søn er gået i seng om aftenen.
  • Jeg er træt ALTID, 1 år med afbrudt søvn hver nat sætter sine spor.
  • Jeg har aldrig i mit liv haft meget og beskidt vasketøj!
  • Vores køkken og stue ligner ALTID en katastrofe
  • Der er helt åndsvagt meget sygdom forbundet med et barn i vuggestue.
  • Jeg har set 2 film og 2 gange nyheder i det sidste halve år. No joke.. Al min tid er gået til huslige opgaver og blog/YT ha ha.

Sådan er min dag (og nat) som mor

  • Op og på arbejde ca. kl 8. Alt efter om faren afleverer.
  • Styrter rundt på jobbet og har altid dårlig samvittighed over ikke at nå mere… aheeem… skal lige vænne mig til deltid
  • Henter poden ca. kl. 15. Som regel løbene med dårlig samvittighed, fordi den altid er lidt over 15…
  • Handler på vej hjem – Prøver forgæves at lave madplaner, som altid fejler…
  • Laver aftensmad og ordner huslige nederenheder. Samtidig med at jeg prøver at lege lidt med min søn.
  • Spiser aftensmad med faren og poden
  • Rydder væk i mens faren bader poden
  • Poden lægges i seng – Blog life starts
  • Hele natten går med at vores lille pode vågner hver time til halvanden… Jeg håber snart, at han sover mere end det.

Og så laver vi totalt repeat næste dag.

Så jeg må gøre noget

For lidt over 2 uger siden blev jeg syg med Roskildesyge oven i den fjerde influenza som poden har slæbt med hjem fra institution. De fleste der har børn ved, hvor meget MINDRE tid, der er forbundet med at have børn og endnu værre SYGE børn. Men for at gøre en lang historie kort, så kunne jeg til sidst ikke følge med på bloggen eller youtube. Mine personlige deadlines blev overskredet, fordi vi simpelthen var SÅ syge! Øv! Jeg var så ked af det og følte i lang tid, at jeg havde fejlet totalt og at jeg ville blive nødt til at droppe ALT. Grunden var jo selvfølgelig, at jeg havde mistet overskuddet, der var brugt på blog etc. Jeg havde glemt mig selv i processen. Fuck… Sandheden var faktisk, at jeg havde fået lavet nogle fuldstændig urealistiske krav til hvad jeg skulle nå. Dét der en gang gav mig energi at lave, var pludselig med til at køre mig ned OH NO!

Jeg hev stikket

Der skete så det, at jeg ramte en mur. Træt og energiforladt. Jeg kunne ikke få mig selv igang med noget som helst. Jeg var bare TRÆT. Jeg havde brug for at blive ladt op igen og brug for at få en pause. Den sidste uge har været brugt på, at få energien tilbage og få huset på rette kurs. Jeg har erkendt at jeg ikke kan nå det hele og sådan er det. Jeg bliver nødt til at starte fra en ende af og så må jeg nå hvad jeg når.

Unormal blog?

Jeg har tit tænkt over. hvad andre gør på deres blogs, men jeg er kommet frem til, at de her “fyld-indlæg” og la-la videoer simpelthen ikke er mig. Jeg har brug for at skrive og filme om noget brugbart og give jer noget ny viden, som andre måske ikke kan give på samme måde. De slags indlæg og videoer kræver research og tid. Derfor er det her ikke en blog, der har et indlæg, hver dag, men igen sådan er det.

Mine mål i den næste tid i prioriteret rækkefølge

  1. At lave et træningsprogram, som passer til mit liv. Så jeg kan komme i bedre form før min næste graviditet.
  2. At lave en slags ugeplan over min tid om aftenen. Så jeg kan føle, at min tid er mere i system.
  3. At lægge ægte fritid ind – Hvor jeg laver noget helt ligegyldigt. (Som fx. film/læse). Så jeg ikke brænder ud igen.

Det var lige et indlæg der måtte ud. Tusind tak til dig derude, fordi du læser med! Det betyder virkelig alverden for mig! Som du kan læse her, så er jeg også bare et menneske med op og nedture.

Hav det fantastisk til vi ses igen og kæmpe knusser herfra ♥♥♥

0 comment
Share:
saerligt-sensitivt

 

Særligt sensitivt

Særligt sensitivt – Indlægget her er hevet med fra min gamle blog, jeg synes at det giver et rigtig godt billede af hvordan første år som mor kan føles. Og hvilke udfordringer og følelser der kan følge med.

♥♥♥

Så kom dagen, som jeg måske havde forudset og helt sikkert har blokeret muligheden for. Jeg blev kaldt til slags samtale med hans primære pædagog. Hun var kommet frem til at Jules var et meget sensitivt barn med et twist. Oh no!

Særligt sensitivt, øv altså

Lige siden Jules var helt lille, prøvede hans far og jeg, at vende ham til at sove med lyd osv. Men det virkede som om at ALT holdt ham vågen og vi endte op med et barn, der bare ikke sov selvom han var MEGA træt. Mange jokede med at vi bare var pylre forældre og at han bare skulle lære hvem der bestemte. Men hans reaktioner virkede bare virkelig ekstreme. Han blev hurtigt meget forskrækket og gik i panik. Når jeg så mig omkring, så kunne de andre mødre snildt ligge deres babyer i liften eller gå tur med barnevognen. Og tro mig, vi prøvede ALT. Allerede dér begyndte jeg at mistænke ham for at være lidt sensitiv, men iiih altså hvor det irriterer mig at komme i den kategori. MIG som i så mange år påstået, at der ikke fandtes særligt sensitive børn. Jeg troede helt seriøst, at de var 100% et produkt af hvordan forældrene opførte sig.

Jeg er ikke en pylret mor

De der kender mig VED, at jeg ikke er en særlig pylret mor. Jeg har altid opfordret ham til at han skulle gøre alting selv, med måde selvfølgelig. Hvilket samtidig har resulteret i motorisk højt udviklet barn. Nå, men når det er sagt så har vi altid haft virkelig svært ved at få Jules til at sove. Han gnider sjældent øjne eller gaber, som er de klassiske tegn på træthed. Hvis der sker noget nyt og spændende, så kan han ikke sove. Hvis vi har gæster, der sidder og snakker i stuen, så kan han ikke sove i sin seng. Så skal jeg som regel gå fra gæsterne og blive ved ham til de er gået. Ellers falder han ikke til ro, hvis han overhovedet falder til ro…

Vuggestuetid

Nu hvor han er startet i vuggestue, så meldte problemerne sig hurtigt. Vi sagde at han var lidt sær mht. søvn, men det var også svært at forklare, hvad de skulle gøre. Især fordi vi i virkeligheden ikke selv havde fundet løsningen. Jo altså løsningen har været, at gå en tur tre gange om dagen 1½ time, men det kan man jo ikke i en vuggestue. Jules er en meget social, nysgerrig og utrolig energisk dreng. De fleste misforstår hans kropssprog og tror han vil have voldsomme lege og hurtige bevægelser. I virkeligheden er han et lille blidt lam indeni 🙂 he he. Nok ligesom sin mor “Uf! det havde jeg ikke set!”

Pædagoger på banen

Da pædagogen fortalte om sin konklusion og løsninger, så blev jeg både glad og lidt ked. Selvfølgelig håbede jeg lidt på, at det bare var os og at så snart de professionelle tog over, så ville det blive noget helt andet. Nu er virkeligheden blevet den, at han sover i sin barnvogn i et stille rum (hvor der bliver opbevaret barnevogne normalt). Så han får ro til at sove og hans primær pædagog må holde sine pauser på stuen, så hun er der hvis han vågner. Han er nemlig også lidt weird under søvnen, hvor han midt i det hele rejser sig op og skriger i søvne, så skal man lægge ham ned og give han sutten eller lidt vand. Dét er noget de fleste som har været vidne til, synes er meget mærkeligt, men jeg forestiller mig at alle børn er “specielle” på et eller andet punkt.

Brikkerne falder på plads med min egen barndom

Nå, men desværre så er der utroligt mange brikker der også falder på plads mht. min egen barndom. De som har kendt mig som baby, siger at Jules er præcis lige sådan. Min mor så det og tilpassede sig, men min far var af den gamle skole og kunne ikke se at der var andet i spil. Derfor gik de hvert til sit da jeg var ca. 6 mdr. Dér hvor Jules var aller hårdest at være sammen med, fordi hverdagen også bankede på.

Indrømmelsen

Jeg må i hvert fald indrømme, at jeg har taget SÅ fejl. Både mht. min mor og alle andre, der har haft sensitive børn, på den ene eller anden måde. Nogle gange har det bare ikke en skid, at gøre med hvordan forældrene opfører sig og sådan er det. Heldigvis så får vi jo nogle dejlige unger og stunder alligevel 🙂 Dog tror jeg lige vi venter nogle år med den næste ha ha!

Tusind tak fordi du læste med, hvis du vil fortælle om dine oplevelser så smid endelig en kommentar!

Hav det fantastisk til vi ses igen. Kæmpe knus herfra ♥♥♥

0 comment
Share:
1238