Månedlige arkiver

september 2017

dilling-underwear-giveaway

Den første GIVEAWAY (afsluttet) på lisesommerlund.dk

Du læste rigtigt. Den første GIVEAWAY på Lisesommerlund.dk og jeg kan med stolthed præsentere mærket Dilling underwear! Dilling underwear er et dansk ejet firma med dansk produktion. Jeg kan næsten ikke få armene ned. I foregående indlæg (som du kan læse her) fortalte jeg lidt om filmen River blue og hvorfor Morten Dilling, gjorde sådan et godt indtryk på mig. Så godt at jeg besluttede mig for at snakke med dem om et samarbejde. Så vi sammen kunne lave en fed Giveaway til dig! Samtidig med at jeg kan snakke lidt om miljø selvfølgelig 😉 Jeg er altså ikke blevet betalt for dette indlæg, hvis det skulle betyde noget for dig.

•••
1 comment
Share:
river-blue-review-og-dilling-underwear

River blue med Sustain daily pigerne

I sidste indlæg skrev jeg om, at jeg skulle have Girls night out med min søster. Vi skulle se dokumentaren River blue.

Læs indlægget og se traileren her: lisesommerlund/girlsnightoutriverblue.

Filmen var arrangeret af Sustain daily, støttet af det danske mærke Dilling underwear og butikken RES-RES. RES-RES er en butik, der arbejder hårdt for kun, at sælge fra bæredygtige brands. Dilling underwear og Morten Dilling, vil jeg RIGTIG gerne fortælle mere om senere i indlægget.

River Blue kort sagt

Sustain daily pigerne gjorde os opmærksom på, at filmen nok var ret hård at komme igennem. De fik ret.. River blue handler kort sagt om, at vores have og ferskvandsresurcer, bliver mere og mere belastet pga. forurening. Biologer verden over, river sig i håret over udviklingen, fordi forureningen er så ødelæggende. Dyrelivet er stærkt udfordret i områderne. Nogle steder helt væk og menneskerne, der må leve med tilstanden har mange helbredsmæssige problemer. Hvis udviklingen fortsætter, så kan vi jo kun gisne om vores eget drikkevand i Danmark, bare 5 år ude i fremtiden.

Vil vi så også kunne mærke den ødelæggende forurening i vores eget farvand?

bæredygtighed

Hvor kommer forureningen fra?

1000-vis af vandprøver er blevet taget og det viste sig, at der især var store mængder af kemikalier brugt til tøjproduktion. Synderen er fundet, de store sites med tøjproduktion var “synderne”. Tøjproducenterne dumpede deres produktionsvand proppet med kemikalier i floder og have. For eksempel i Indien, Kina og Vietnam.

Men er producenterne i virkeligheden de store syndere?

Eller skal vi i virkeligheden pege fingeren indad? Det er ubehageligt at tænke på sig selv, dumpe skadelige kemikalier i havet, men jeg synes det er flot, hvis du kan. Hvis du kan være klog nok til at se, hvad vores valg fører med sig. Så er du en intelligent, velinformeret person efter min mening. Vi kan ikke redde hele verden, men vi kan tænke over de valg som vi tager i hverdagen og det er også godt nok. Jeg håber på, at jeg i fremtiden kan hjælpe dig og give inspiration  til nogle små ændringer i hverdagen. Ændringer som kan have et stort aftryk på dine børn fremtidige milø-mæssige levestandard.

River blue Review – Det tog jeg med hjem

River blue, var ikke en rar film at se, men det var en nødvendig film at se. Vi har i vores del af verden haft den fordel, at sende alle ubehagelige produktioner ud af landet. Så de kunne blive produceret og blive behandlet i andre lande som “heldigvis for os” er mere ligeglade med miljø, mennesker og dyreliv. Vidste du for eksempel, at meget af vores giftaffald sendes ud af landet? Du kan læse mere i artiklen fra Berlingske business her: Dansk giftaffald sendes ud af landet eller fra Berlingske national her: Dansk gift affald til norge. Et andet ekspempel er selvfølgelig med vores tøjproduktion og det er her, hvor det danske mærke Dilling gør en forskel. Ulempen i at sende problemer ud af landet, er jo altså, at vi også siger farvel til en del af ansvaret og måske direkte glemmer, hvad en billig produktion “koster” i miljø og liv. Se filmen, hvis du vil have inspiration og motivation til at gøre en forskel indenfor bæredygtighed eller hvis du i forevejen gør en forskel.

Heldigvis er der lys forude

Heldigvis, var der rigtig gode eksempler på designere og forretningsfolk, der har lugtet til markedet og insisteret på en mere lokal og bæredygtig produktion. Som for eksempel Dilling Underwear. Som jeg må indrømme, gjorde et meget positivt indtryk på mig.

I fremtiden vil jeg forsøge på bedste vis, at samle bæredygtige mærker på siden her: Bæredygtige brands og butikker og bare rolig, der kommer mange flere i fremtiden. Jeg vil gerne lave en side med links og info, så det ikke bliver en flad linkside.

Dilling Underwear og kort om mærkninger

Dilling underwear havde bidraget til aftenen med dokumentaren River blue sammen med Sustain Daily og RES-RES. Morten Dilling var med og fortalte efter dokumentaren lidt om Dilling underwear og de udfordringer de havde stået med, omkring deres produktion i Danmark. “Alt handler jo om penge. Svanemærket er jo for eksempel også en forretning som vi betaler til, fordi vi har mærket på vores produkter.” sagde Morten. Han sagde også meget andet, men jeg ved fx. at nogle mærker som fx. Juhldal har fravalgt øko-mærket, selvom deres produkter generelt er økologiske. Simpelthen, fordi de ikke ville gøre produktet dyrere af den grund. Så det er jo lige noget at tænke over.

Morten Dilling og kommende giveaway

Noget der virkelig imponerede mig ved Morten var, at han var helt afslappet og virkede slet ikke som det klassiske slipsetype, der brager frem for at lægge verden ned. Du kender sikkert, typen der knapt ned kigger ned og vi kan nærmest se rundsavene på albuerne. Sådan er Morten IKKE, han var meget nede på jorden og var ankommet i T-shirt. Han gjorde det klart for os, at Dilling underwear er et familie foretagende. Morten og Dilling familien er meget fokuseret på på to ting især. Bæredygtighed og på at holde firmaet dansk og produktionen dansk. Udover det, gjorde Morten det klart, at det er virkelig vigtigt for dem ikke at gå på kompromis med kvaliteten heller. Og det stod klart, at det her er et firma med rigtig god samvittighed.

Derfor er Dilling et firma, som jeg synes skal have lidt mere eksponering – Og jeg gør det ganske gratis 🙂

Se evt. deres hjemmeside her: Dilling underwear

På Fredag skydes giveawayen i gang

Så hold øje med min facebookside! Jeg glæder mig rigtig meget til, at fortælle præcis, hvad der skal ske og hvad i kan vinde. Jeg synes i hvert fald, at det er rigtig, rigtig fedt og JEG synes det er den perfekte første giveaway på Lisesommerlund.dk.

Et lille tip er selvfølgelig, at like min facebook side allerede nu Facebook Lise Sommerlund, så du ikke glemmer at melde dig til.

Bare som en ekstra information, så har jeg selv taget kontakt til Dilling Underwear og bliver ikke betalt for denne giveaway. Det er kun til fordel for jer 🙂 og miljøet selvfølgelig!

Hvis du vil følge med på bloggen, så kan du tilmelde dig i sidebaren (til højre på pc eller nederst på telefon) på facebook eller Bloglovin. Det er altså gratis 🙂

Hav det fantastisk og vi ses!

1 comment
Share:
baeredygtige-brands-butikker-ny-side-paa-lisesommerlund-dk

Bæredygtige brands og butikker

Inspireret af filmen River Blue har jeg lavet en nye side på bloggen. Siden bliver opdateret løbende og her fremover vil i kunne finde bæredygtige brands og butikker. Skriv til mig, hvis i kender et brand eller en butik, der endnu ikke er på listen 🙂 Se mere her: Bæredygtige brands og butikker
Listen er ment som en hjælp til de af jer, der interesserer jer for bæredygtighed
Har du et bud på et brand, der endnu ikke er på listen, så skriv en kommentar eller send mig en mail.
Hvis du vil følge med på bloggen, så kan du tilmelde dig i sidebaren (til højre på pc eller nederst på telefon) på facebook eller Bloglovin. Det er altså gratis 🙂
0 comment
Share: