Acusticus Neurinom – 5 tips mod spændinger i hoved, hals og nakke

spændinger i hoved hals og nakke acusticus neurinom

Forud for dette indlæg

Dette indlæg er mest skrevet til de, som har eller har haft et Acusticus Neurinom. En godartet tumor, som kan lave en del ravage på grund af dennes placering. Tumoreren vokser som regel i et snævert område, hvor der ligger en masse nerver. Balance, høre og ansigtsnerve. Men jeg er sikker på at andre dødelige også kan bruge disse tips ❤

Som i nok ved, så har jeg for noget tid siden gennemgået en ret stor operation. Jeg fik fjernet min tumor. Eftertiden har været mega hård, men derfor vil jeg alligevel gerne dele ud af mine taktikker til at få det bedre. Disse taktikker brugte jeg også før operationen. I det her indlæg fokuserer jeg især på kroppen og hvad jeg gør og gjorde for at dulme smerter og spændinger uden piller. Så her har i mine 5 tips mod spændinger i hoved, hals og nakke og er generelt tips du selv kan gøre lige nu! Mine tips er inddelt i, hvor dårligt det står til. Hvor 1 er mild og 5 er værst.

Mine 5 tips mod spændinger i hoved, hals og nakke

1. Milde stræk øvelser

Hvis jeg kan mærke, at det begynder at spænde. Så laver jeg nogle milde strækøvelser. Jeg føler at området bliver holdt smidigt og ikke sætter sig lige så godt fast. De øvelser jeg laver er mest bare at dreje hovedet fra side til side horisontalt og vertikalt. Jeg strækker også de skrå hals muskler ved at kigge skråt op til modsatte side. Jeg tager mig god tid og trækker vejret dybt samtidig.

2. Let massage, der øger cirkulationen og løsner

Hvis spændingerne er mere seje, så laver jeg en let massage. Mest for at få noget cirkulation og løsne op i musklerne. Min favorit metode er at “stampe” med fingrene, som om jeg skrev på et tastatur. Jeg starter fra midt nakke og arbejder mig ud på halsen, op langs musklen bagved øret. Hvis jeg har hovedpine eller er ved at få det, så laver jeg små lette cirkler i tindingerne og inden ved øjnene. Ved øjenhulen, inde og op mod næseroden.

3. Trækker stikket og reducere stress

Hvis jeg kan mærke, at jeg begynder at få det dårligt alligevel, så aflyser jeg aftaler og melder fra med det samme. Simpelthen for at undgå dårlig samvittighed over at ligne en grønsag sammen med venner og familie. I sidste ende så reduceres stress over aftalerne osse.

4. Et langt varmt bad og varme generelt

Jeg snupper altid et langt varmt bad og sørger for at slappe så meget af som muligt, hvis det går helt galt. Jeg sætter mig ned på gulvet i badet, hvis jeg er for svimmel, så jeg ikke skal bruge balancen. Det varme vand fokuserer jeg som regel mest på siden af halsen. Jeg synes personligt, at varmen løsner op og lyden fra bruseren dæmper tinnitussen en smule. Hvis det ikke er muligt at tage et bad, så hjælper det også nogen gange, at tage et varmt halstørklæde på og prøve at slappe af.

5. Reducerer indtryk og gør det behageligt

Hvis det bare går helt bananas, så smutter jeg i noget virkelig comfy tøj, trækker gardinerne for og smutter i seng. I nogle situationer er det bare rart at lukke ned for indtryk. I sengen kan jeg slappe helt af i nakken og i de fleste tilfælde falder jeg i søvn. Søvnen hjælper i det fleste tilfælde også.

Det var altså mine 5 tips mod spændinger i hoved, hals og nakke

Jeg håber virkelig, at det kunne give dig noget inspiration, til at få det bedre. Dette er hvad jeg har fundet ud af, at der virker for mig. Så måske virker det også for dig. Hvis du har nogle tips du vil dele, så skriv dem endelig i kommentarerne. På Acusticus Neurinom forenings hjemmeside, kan du finde rigtig meget information. Også rigtig gode links til alt du ville kunne få brug for. Se deres hjemmeside her: Acusticusneurinom.dk. Her på bloggen har jeg også en hel kategori kun med indlæg, der handler om mine oplevelser med Acusticus Neurinom. Dem finder du her: Lisesommerlund.dk/Acusticusneuriom

❤❤❤

Det var alt for denne gang. Jeg har sagt det før og siger det igen. Jeg er virkelig glad for at du læser med.

Hvis du vil høre mere om mit liv, livsstil, flere indlæg om Acusticus Neurinom og få stof til eftertanke. Så kan du følge mig på bloggen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.  Du kan også følge mig på facebook eller Bloglovin. Så bliver du løbende opdateret og forhåbentlig også inspireret. Du er ALTID velkommen til at skrive til mig på kontakt@lisesommerlund.dk.

Hav det fantastisk til vi ses igen ❤

Opt In Image
Så skriv dig op til mit nyhedsbrev og få mit afkrydsningskema til den totale oprydning i huset, så du altid kan holde overblikket. I samme omgang får du også den efterspurgte guide til, hvordan du kan sortere i brugte og gamle skønhedsprodukter. Så ved du, hvad du skal gøre fremadrettet. Fedt ikke!

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.

Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik 

 

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!