Amme opstart, tørstefeber og sammenbrud – De første dage som mor

Amme opstart, tørstefeber og sammenbrud – Indlægget her er hevet med fra min gamle blog, jeg synes virkelig, det er vigtigt at dele ud af de mere tabubelagte historier. Fordi man aldrig står alene, men når man står i øjeblikket, så kan det godt føles sådan. Billedet er fra Herlev hospital. Jeg har lige fået min søn op til mig.

♥♥♥

NU er du mor. Hvor det sindsygt. Hele vores verden drejede sig nu om én ting. Vores lille dreng. Al energi blev brugt på at aflure hans signaler, opfylde hans behov, være forvirret og stille spørgsmålet “er det normalt?” tusind gange.

Læs om min fødselsberetning og akut kejsersnit her og om smertefulde timer efter fødslen her.

Amme opstart

Dag 1. kl. 04. – Han kunne ikke få vejret

Vores første døgn med vores søn, gik ikke helt ligeså smurt som vi havde ønsket. Mht. amningen så kunne jeg ikke forstå, hvorfor han fik fat og så slap igen efter få sug. Og tit virkede det som om, at han ikke kunne få vejret.??? Det frustrede både mig og ham. Min mand kunne osse bare se til, at vores dreng og jeg kæmpede. Sindsygt frustrerende. Det fantastiske ved barselsafsnittet var, at hver gang der var noget galt, kunne man kalde efter en jordmoder eller en sygeplejerske. Efter ca. 10 timer, fandt vi ud af at han havde slim i næse-hulrummet, som han ikke kunne komme af med. Det betød at hver gang han fik fat, så kunne han ikke få luft. Og hans lille næse, var så tæt at det var svært at suge ham. Løsningen blev noget så simpelt som saltvandsdråber. Efter yderligere 8 timer var slimen så godt som væk og han kunne trække vejret normalt. Det komiske var, at han var blevet mere og mere stædig og havde skiftet taktik pga. af næsen. Så han sugede mere og mere, og hårdere og hårdere for at få så meget mælk med de få sug han havde luft til. Hvilket resulterede i klemmeluslignende sugemærker AV! og virkelig komisk når jeg ser tilbage.

Dag 2. kl. 21 – Tørstefeber

Gradvist blev den lille fis mere og mere utilfreds. Vi gjorde alt, der blev foreslået, men det virkede som om, at der var noget galt igen. Han fik feber AAARGH!!! Det er super farligt for spædbørn. Der kom hurtigt en børnelæge og han fik diagnosen tørstefeber. Hvilket virkede helt absurd, når nu han lå der til hele tiden, men forklaringen var at min mælkeproduktion ikke var blevet stimuleret som den skulle, fordi vi havde haft problemer i starten. Han fik modermælkserstatning på kop og endte med at drikke 55ml! i løbet af 2 timer. Vi fik af vide af lægerne, at det var tit at babyerne blev dvaske og gav op. De synes det var imponerende, så stædig han havde været. Beviset var jo i hans energi og de to fine klemmelus jeg havde fået ha ha XD avsi avsi. Samtidig med det, blev jeg anbefalet at prøve at malke ud. Det var meget tragisk komisk, at sidde der og se, få dråber blive arbejdet ud på et kvarter. Knap 3 ml. havde jeg produceret på 3 timer. Så føltes det som lang vej til 55 ml..

Dag 2. Kl. 22. Fucking facebook og de 10.000 beskeder

Efter han havde fået lidt modermælkserstatning så slappede trolden mere og mere af. Jeg kiggede på telefonen for første gang siden vi tog hjemme fra. Jeg annoncerede vores trolds ankomst og prøvede, at svarede tilbage på de beskeder som jeg havde fået siden jeg sidst havde kigget. Først blev jeg lidt overrasket over, hvor mange beskeder der var på både facebook og min mobil. Jeg startede fra en ende af og i løbet af ca. 10 min. blev alting for meget for mig. Et nært familiemedlem havde set sig sur på en af mine kommentarer på facebook og dét kunne ikke gå for langsomt med at fortælle mig det på min mobil. Jeg blev sindsygt frustreret over at man kunne opføre sig sådan oven på vores “tur” og endnu mere da jeg ikke kunne få fat i vedkommende. Mine opkald blev afvist og beskeder ikke besvaret. Min frustration groede med lynets hast og jeg gik fra at være glad for min endelig fredelige baby til dyb, dyb irritation, frustration og hurtigt raseri. Jeg var utroligt følsom pga. smerterne og vores psykiske rollercoaster. Jeg var selv overrasket over, hvor ked af det jeg blev. Beskederne væltede ind. 1000 spørgsmål fra ALLE. Beskeder og spørgsmål fra folk som jeg ikke havde talt med i år og måneder tikkede ind. Hvert spørgsmål besvaret affødte 10 nye.

Pludselig brød jeg sammen

Jeg slukkede telefonen og gav min mand den. Jeg kunne ikke klare den dårlige samvittighed over ikke at kunne svare alle, der jo havde skrevet i sødeste mening. Spørgsmålene havde ingen ende og sammen med frustrationen over ikke at kunne få en afklaring med familiemedlemmet, som ikke ville tage sin telefon eller svare tilbage. Det blev simpelthen for meget og pludselig sad jeg der og græd over min baby. Jeg havde en følelse af, at hver gang der skete mig noget godt (det følte jeg jo trods alt 🙂 ) så skulle der stikkes en pind i hjulet med et eller andet totalt egoistisk og banalt. Det skete osse her… Som vi mennesker jo tit gør, så kommer minder om forudgående situationer jo op igen, hvilket jo bestemt ikke forbedrede situationen. Løsningen var klar. Jeg havde simpelthen ikke overskud til at være i kontakt med omverdenen lige nu. Jeg bedte min mand om at sortere i mine beskeder og vurdere om de var vigtige eller ej.

Med ét lettede stemningen. Jeg slappede af igen og det blev klart for mig, hvor god en beslutning det var.

Prioriteter ændres

Jo ældre jeg er blevet, jo bedre er jeg blevet til at lukke af for de mennesker og situationer, som kan bringe de her følelser frem. Prioriteter ændres og her var det vigtigste, ikke at få afklaret med familiemedlemmet (som tit havde lavet samme “scene”), men at fokusere på at få det bedre og være lykkelig over vores lille stædige trold. Leve i nuet og ikke tænke over åndsvage kommentarer på fucking facebook, som jo i den grad jo ikke skal styre vores sindstilstand og slet ikke i den situation som jeg sad i her.

Update

Som en opsummering havde jeg jo nu vanvittigt mange smerter, en søn med tørstefeber, dårlig mælkeproduktion, brændende brystvorter og et helt vanvittigt søvnunderskud. Min mand udtalte at han i den sidste tid forventede at jeg bukkede under for situationen under graviditeten, under kejsersnittet og hvert øjeblik af de prøvelser vi fik de første dage. Han var heldigvis imponeret over min “styrke” igennem det hele og det var da altid noget. 🙂 Jeg har en fantastisk, dejlig mand. Vi vendte stemningen fuldstændigt og jeg glædede mig igen til vores liv sammen og åd igen min lille søn med øjnene, nussede ham og strøg hans bløde, mørke hår.

Tusind tak fordi du derude læste med, jeg håber at i fik noget med jer fra indlægget og ønsker jer alt det bedste når det bliver jeres tur.

XOXO Lise

Så skriv dig op til mit nyhedsbrev og få mit afkrydsningskema til den totale oprydning i huset, så du altid kan holde overblikket. I samme omgang får du også den efterspurgte guide til, hvordan du kan sortere i brugte og gamle skønhedsprodukter. Så ved du, hvad du skal gøre fremadrettet. Fedt ikke!

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.

Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik