
– Indeholder reklamelink –
Anmeldereksemplar fra Muusmann Forlag og lavet i forbindelse med Bloggers By Hearts readathon serie.
Jeg går ud af døren med bare tæer. Duften af blomster, krydderurter og jordbær fylder næsen og kroppen. Jeg kigger hen i haven, hvor trætte brumbasser også tager tilløb til dagens gerning, og det sovende pindsvin kan anes i krattet. Jeg tager, hvad jeg skal bruge til morgenmaden og går ind og spiser med familien. Vi stresser ikke og glæder os bare til cykelturen forbi markerne, når min søn skal i børnehave. Senere kan jeg hente tomater i drivhuset til frokost, og senere igen kan vi hente spiselige blomster, skud og ærter til aftensmadens salat. Sådan ser min fremtid ud med min permahave. Jeg glæder mig til at præsentere dig for bogen i dag. Den har nemlig rigtig rigtig meget at byde på.
Læs videre, hvis du vil vide mere om bogen – Den spiselige permahave af Birgit Rothmann.
Kort om forfatteren Birgit Rothmann
Udover at være forfatter til bogen her. Så har Birgit tegnet haver i over 40 år, er født på en planteskole og er erfaren underviser. Birgit bor på Samsø og arbejder med at designe skovhaver og permahaver i alle afskygninger. Hun brænder for at udbrede kendskabet til permahaver og arbejder også med udviklingen af permakulturskoler.
Læs mere om Birgit Rothmanns baggrund og liv
Permakultur er for alle
Jeg synes at Birgit har gjort meget for at få alle med, med hendes bog. Den første tanke, der slog mig var nemlig, at jeg sikkert havde brug for en meget større have end den vi får, men Birgit gør det klart i bogen at permakultur er for alle. I bogen finder du endda et lille afsnit om permakultur på altanen. Så bliver det vidst ikke mindre.
– Kig eventuelt forbi hos Lotte, der har bloggen selvforsyningilandsbyen.dk, der selv startede ud med lejlighed, senere kolonihave og nu et lille bindingsværkshus med selvforsyning på Fyn. –
Bogen er tiltænkt som brugsbog
For det første vil jeg sige at jeg elsker den her type havebog. Tilpas nørdet og med et rigtig dejligt og friskt syn på det at holde have, nemlig som permahave. Jeg ved, jeg vil tage den frem igen og igen, når jeg skal tage beslutninger til udformningen af vores fremtidige have på Stevns.
I bogen, “Den spiselige permahave” kan man mærke Birgits glæde, ild og entusiasme, da bogen er skrevet. Birgit har været underviser i mange år og det kan man godt mærke på bogen. Bogen er skrevet som en brugsbog og giver helt vanvittigt meget inspiration og ikke mindst motivation til at gå i gang med sin egen permahave. Med bogen hjælper Birgit os fra start til slut.
Bogens inddeling er efter sæson, hvilket gør den virkelig praktisk hele året.
I bogen finder du utallige lister, som er praktisk inddelt efter den funktion som den skulle have. Her er både lister med nyttetræer, gode insektplanter, spiselige skud, spiselige blomster og meget mere.
Reklamelink – Klik til køb
no productsFaktisk har Birgit også inkluderet nogle spændende og utraditionelle opskrifter til hver sæson, samt sjove idéer til udvidninger af de smagoplevelser som vi kan få ud af vores haver.
Læs også: Opskrift på vegansk og glutenfrit svampepålæg
Hvis du ønsker en have, hvor du kan spise fra den året rundt og samtidig få masser af inspiration til en bæredygtig have, så tag et kig på bogen.

Snart får jeg min egen permahave
Nu er der kun nogle månederne til at vi rykker fra en grå betonblok i Bagsværd til det smukkeste sted på Stevns. Efter min mening i hvert fald 😉
Da vi fandt vores hus på landet, vidste jeg, at jeg ville forsøge mig med en permahave. Et sted, hvor jeg kunne dyrke en masse bær, grønsager og urter, uden den dårlige samvittighed over plastik og sprøjtegifte. I kontakt med naturen og så bæredygtigt som muligt. At kunne gå ud i haven og høste til både morgenmaden, frokosten og aftensmaden. Sylte og lave min egen syltetøj, fra mine egne bær og frugter. Det lyder måske helt banalt, men hold da op, hvor jeg glæder mig. 🙂
Bloggers By Heart Readathon serie
Igennem maj anmelder bloggerne fra Bloggers By Heart bøger til sommerens læsning. Der er mange bloggere og rigtig meget inspiration at hente, da vi alle er meget forskellige. I går var det kogebøger til glutenallergikere hos Teklaskoekken.dk og i morgen kan du læse næste indlæg i serien, når min navnesøster Lise fra byschlagelberger.dk kommer med sin anbefaling til sommerens læsning klokken 9.00 på sin blog.
Jeg håber du blev inspireret i dag og, hvis du har en bog, som jeg bør læse og eventuelt anmelde her på bloggen, så skriv det endelig til mig.

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.
Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik