Bloggers by heart meetup – Bloggere behind the scenes

Bloggers by heart meetup - Bloggere behind the scenes

Du skal føle dig opdateret

Efter jeg skiftede domæne og kurs i mit liv. Så gik det op for mig, hvad der var vigtigt for mig. Og hvad min nye blog skulle indeholde. Én af tingene var, at jeg gerne ville holde dig opdateret. Så du ved, hvad der sker i mit liv og kan læse, hvad jeg går rundt og laver behind the scenes. Så kan du følge med i bloggen og læse mere om de ændringer, som jeg eventuelt laver. OG det giver mig ro i perioder, hvor jeg ikke kan blogge så meget, som jeg gerne vil.

Bloggers by heart

Jeg er med i Bloggers by heart. Det er en sammenslutning af bloggere, som ejer deres egne blogs. Det vil sige, at vi selv har skabt vores blogs og bygget den op fra bunden. Vi bestemmer hvad der skal skrives, hvor meget der skal skrives, hvordan det skal se ud og i sidste ende også om vi vil have reklamer etc. rundt på bloggen. Jeg tilsluttede mig Bloggers by heart som en af de første. Jeg kunne godt lide autenciteten, som fælleskabet udstråler. Her var der ikke krav om at være en bestemt type blogger for at komme ind. Du kan være dig selv. Og det var derfor jeg meldte mig til. Og det har været den bedste beslutning jeg har gjort som blogger.

Se “Bloggers by hearts” hjemmeside her: bloggersbyheart.dk eller de forskellige blogs tilknyttet her: Bloggers by heart bloggere

Bloggers by heart meetup

For noget tid siden,  mødtes jeg med nogle af de andre bloggere på skriveværkstedet i København. Vi var 5 bloggere til stede. Og hvilket power-house! Jeg glædede mig helt vildt og så virkelig frem til at diskutere nogle af de nye regler fra ombudsmanden. Og også de andres forehold til affiliate links og digitale produkter. Bloggen skal jo have en indtægt med tiden ellers kan jeg ikke have den. Så what to do, what to do. Vi snakkede kurser, foredrag og hvad man ellers kunne gøre for at få vores blogs til at overleve. De fleste af os, vil elske at have bloggen på fuldtid eller bare deltid, men huslejen skal jo også betales, samtidig med at autenciteten bevares.

Det kvindelige powerhouse, bestod af disse bloggere denne gang

Katrine fra Udelukkendelund.dk – Katrine er grundlæggeren af bloggersbyheart. På sin blog skriver hun om livet som mor og har vanvittigt mange gode indlæg om blogging. Hvis du er nyopstartet blogger, så meld dig til hendes nyhedsbrev og vær sikker på, at blive holdt opdateret med love, regler og alt det andet som sker i blogger verdenen. Det var fx. ved hjælp af Katrines nyhedsbrev, at jeg blev gjort opmærksom på https.

Randi fra Corporatemor.dk – Randi er erhvervsjurist og skriver meget om dét, at være ambitiøst, karriere menneske med børn. Her kan du finde meget inspiration omkring dit job og dit forhold til det. Randi er en blogger, der virkelig skiller sig ud og har sin helt egen stemme i blogger verdenen. Og jeg skal være den første til at sige at Randi er en MEGET tough cookie, som er værd at lytte til.

Katja fra Klberger.dk – Katja er forfatter, forretningskvinde og nørd. Jeg beundrer meget Katja’s måde at tage chancer på og satse på lige præcis dét, der er det rigtige for hende. Præcis som katrines blog så laver Katja virkelig mange blogguides og deler mange fuldstændig uundværlige tips. Udover det så er Katja som forfatter aktuel med 1 bog i triologien om fortællinger fra døden. Sjælehenteren kan fx. købes her på saxo: Saxo.com/sjaelehenteren

Stella fra Stelladue.dk – Stella er en passioneret dame. Hun skriver om fotografering, hendes kærlighed til taekwondo og meget mere. Hun er mor og en kvinde, hvor talemåden “du skal ikke skue hunden på hårene” virkelig gælder. Stella er sindsygt rolig, men har også lige vundet både sølv og bronze i Taekwondo ha ha. Hun er lidt vild under overfladen.

Det var alt for denne gang💙 Jeg håber, at du kan lide min nye stil på mit nye domæne. Især hvis du har fulgt mig før. Det er både en fantastisk og skræmmende tid, som jeg går i møde, så jeg håber du vil med. Hvis du vil følge med på bloggen, så kan du tilmelde dig i sidebaren (til højre på pc eller nederst på telefon) på facebook eller Bloglovin. Så bliver du løbende opdateret.

Opt In Image
Så skriv dig op til mit nyhedsbrev og få mit afkrydsningskema til den totale oprydning i huset, så du altid kan holde overblikket. I samme omgang får du også den efterspurgte guide til, hvordan du kan sortere i brugte og gamle skønhedsprodukter. Så ved du, hvad du skal gøre fremadrettet. Fedt ikke!

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.

Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik 

 

Follow:

2 Comments

  1. Corporatemor
    18. oktober 2017 / 17:33

    Haha, er aldrig blevet kaldt en tough cookie før men jeg er vild med det!
    Og tak for sidst, det var super Inspirerende.

  2. https://udelukkendelund.dk
    18. oktober 2017 / 14:15

    Tak for den fine anbefaling <3 Og tak for sidst! Så hyggeligt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!