Mere fra kategorien

Acusticus Neurom

acusticus-neurom-operation-update

Tom for ord efter operationen

Jeg blev den 1. Nov. operereret for min Acusticus Neurom. Jeg har prøvet flere gange at skrive et, faktisk flere indlæg til bloggen, men har måttet opgive…

Jeg vil egentlig gerne fortælle om hele min oplevelse, men jeg vil også gerne være ærlig over for dig der læser med.

Det er for tæt på og min oplevelse af hele operationen er ikke god og hyggelig. Der er ikke noget rart at fortælle om eller noget positivt at sige lige nu. Jeg skal nok beskrive senere lidt mere detaljeret, hvordan “It all went down”. Men lige nu bliver jeg simpelthen for ked af, at tænke for meget på det. Jeg kan mærke at for hver ord jeg skriver, æder det mig op indefra. Det hele bliver mere virkeligt.

Jeg vil gerne holde bloggen positiv

Jeg har altid haft et mål om at holde bloggen her så positiv som muligt. Fortælle om de ting som giver mig energi og inspirerer mig. Og så er mit håb selvfølgelig også at de vil inspirere dig. Bloggen betyder rigtig meget for mig og jeg vil gerne være så åben og ærlig som mulig, men jeg har heller ikke lyst til at du skal få det dårligt eller blive bange/ked af at læse mine indlæg. Men i dag åbner jeg lidt for sluserne alligevel.

Dagene efter operationen – kort fortalt

I dagene efter operationen kan jeg slet ikke beskrive, hvor dårligt jeg havde det. Jeg kastede alt op, selv vand og måtte få drop til sidst på grund af dehydrering. Jeg fik migræneanfald 3 gange på 2 dage, fordi jeg havde fået noget medicin alligevel, som jeg havde advaret lægerne om inden operationen. Jeg havde dobbeltsyn og voldsom nystagmus, så jeg kunne ikke se meget. Samtidig med det vågnede jeg op med et døvt øre og voldsom tinnitus som gjorde og jeg ikke kunne høre særlig meget. Min tunge var forstyrret så alt smagte af sæbe og jeg var svag i kroppen.. meget, meget svag. Hovedet var hævet både indeni og udenpå. Balancenerven var kappet, så balancen skulle også indstille sig…

Der er ikke noget godt at sige. Jeg håber bare aldrig, at det sker for dig.

Jeg kunne ikke komme hjem

Jeg var så afkræftet efter operationen, at jeg ikke kunne komme hjem. Så jeg tog hjem til min svigerinde. Først en uge efter operationen, så jeg min lille søn igen. Men det var et sørgeligt besøg. Jeg kunne ikke genkende hans stemme og det gik op for mig, at jeg ikke kunne høre hvor han var eller forstå hvad han sagde. Det var forfærdeligt. Hans ville gerne have mig med hjem… Og da det gik op for ham, at jeg måtte blive. Accepterede han, men skuffelsen var ikke til at skjule. Han var virkelig, virkelig skuffet. Da de var taget afsted, hylede jeg som pisket. Jeg følte tusind ting i de øjeblikke. Alene, såret, svag, syg og værst af alt som en skygge af den mor jeg havde været før operationen.

Count your blessings

Da jeg kom til mig selv på svigerindens badeværelse fik jeg kigget på mig selv i spejlet. Mit ansigt hang lidt i den ene side og jeg havde kun grædt med højre side. Højre øje var rødt og hævet. Jeg skulle stadig vænne mig til det korte hår og havde ikke sluttet fred med det endnu. Alt i alt havde jeg det forfærdeligt… men så begyndte jeg at “Count my blessings” som man siger. Alene på badeværelset stod jeg så og snakkede til mit nye selv i spejlet.

  1. Jeg er stadig mig
  2. Jeg har en fantastisk søn
  3. Jeg har en fantastisk mand og familie
  4. Jeg skal nok komme hjem
  5. Jeg har ikke et helt lamt ansigt
  6. Jeg er tumor fri
  7. Jeg har stadig mit job, der venter på mig
  8. Jeg har stadig min dejlige blog

Bagefter prøvede jeg at trække vejret langsomt og se noget komedie. Jeg prøvede desperat at overbevise mig selv om at alt var ok…

Det her glæder jeg mig til

Selvom indlægget her allerede er rigeligt langt, så vil jeg alligevel af rekreationsmæssige årsager nævne de ting som jeg glæder mig til.

  1. Jeg glæder mig til at blive mere klar i hovedet
  2. Jeg glæder mig til at slippe for smertestillende medicin
  3. Jeg glæder mig til at få energi nok til at være mere aktiv igen
  4. Jeg glæder mig til at svinge min søn rundt og lege med ham, som jeg plejede før operationen
  5. Jeg glæder mig til at leve uden at have en truende tumor i hovedet

❤❤❤

Det var alt for denne gang. Jeg har sagt det før og siger det igen. Jeg er virkelig glad for at du læser med. Bloggen er mit åndehul, som jeg ikke kan leve uden og det er indlægget her bevis på. Jeg ved godt, at det var et sørgeligt et af slagsen, men jeg håber det giver dig et billede af, hvad jeg har været igennem på det sidste. Jeg vil gerne være ærlig frem for alt.

Hvis du vil høre mere om mit liv, bæredygtighed, stof til eftertanke, livsstil, world vegan month og få en masse veganer inspiration især i november måned. Så kan du følge mig på bloggen ved at tilmelde dig i sidebaren (til højre på pc eller nederst på telefon) på facebook eller Bloglovin‘. Så bliver du løbende opdateret og forhåbentlig også inspireret. Du er ALTID velkommen til at skrive til mig på kontakt@lisesommerlund.dk

Hav det fantastisk til vi ses igen

💚💚💚

3 comments
Share:
forbered-dit-barn-step-by-step

I dag skal jeg opereres

Det er med meget blandede følelser, at jeg pakker mine ting til november måned. Det bliver hårdt. Helt ufatteligt hårdt, men jeg føler mig også klar og har lidt sådan en “bring it on!” attitude. Jeg tror bare, at jeg er nået til en sådan grad af accept omkring mit liv. Så jeg bare springer ud i det, uden af se mig tilbage. Jeg har en mission og det er at blive opereret. Få det overstået, så jeg kan komme hjem til min familie.

Jeg har hørt fra flere sider at børn under 2 er særligt udsatte mht. PTSD når en forælder forsvinder fra hverdagen pludseligt og i længere tid. Så derfor har vi været meget opmærksomme på, at lave en fornuftig overgang. Jeg ved, at vi har hjort ALT vi kunne for at gøre vores søn klar til at se sin mor meget mindre i den kommende måned og det vil jeg rigtig gerne fortælle dig mere om.

•••
1 comment
Share:
pre-operation-tanker

Godmorgen til dig

Lige i øjeblikket er jeg sygemeldt. Der er 2 dage til, at jeg skal opereres og det er ikke noget jeg ser frem til…

Hvis du ikke allerede ved det, så har jeg en godartet tumor, der hedder Acusticus Neurom. Den er ikke umiddelbart dødelig, men den er meget ubehagelig at leve med. For mit vedkommende altså. Du kan læse mine indlæg omkring acusticus neurom her: Lisesommerlund.dk/acusticusneurom

Vi er alle forskellige

Forskellige i vores måde, at reagere og takle sådan en nyhed som jeg har fået her. Og jeg har fået meget blandet respons må jeg sige. Fælles er nok at alle har en mening om, hvordan jeg bør reagere. Nogle mener, at jeg ikke græder nok og skal få det ud. Andre hentyder til, at jeg maler fanden på væggen og at det jo ikke er så slemt.

Jeg er rigtig god til at tilpasse mig den situation jeg nu sidder i. Jeg er ikke god til at græde og bliver faktisk rigtig irriteret på mig selv, når jeg endelig gør. Hvis du mødte mig i dag, ville du sikkert (ligesom mange andre) tænke. Jamen hun har det da meget godt?

Jeg har det ikke godt, jeg er bare dårlig til at vise det. Jeg er blevet vant til trætheden, hovedpinerne, spændingerne i ansigtet, tinnitussen og nedsat hørelse. Jeg fortæller sjældent folk, hvordan jeg har det efterhånden, fordi jeg er træt af det. Og på de rigtig dårlige dage, lukker jeg mig inde og gider ikke at være sammen med nogen.

Dét skal du huske, hvis du går igennem en svær tid

Alle mennesker måler modgang op i mod, det værste de selv har prøvet. Hvis de selv har prøvet noget værre, så vil de sikkert måle din situation op imod deres. Problemet er bare, at hvis du går igennem den værste tid nogensinde FOR DIG, så kan det være svært at håndtere deres kommentarer. For mit vedkommende, så er det især de som har fået foretaget operationen og er på den anden side. De er gået igennem de mange faser af depression eller sorgen over det “tabte” liv. Og er på den anden side. De har det godt og er igennem det.

Samme diagnose, men reaktionerne skal ikke sammenlignes

Der er også de tilfælde, hvor diagnosen er den samme, men hvor reaktionen på diagnosen har været en verden til forskel. Eller samme diagnose og forskellige symptomer. Det bliver bare hurtigt glemt. Kræft er ikke “bare” kræft og Acusticus Neurom er ikke bare Acusticus neurom. Der er grader af den skade, der kan forvoldes, hastighed den vokser med, behandlingsmetoder og forskellige problemstillinger, alt efter hvor du er i dit liv.

Jeg har også fået kommentarer fra nogle, som ikke engang kunne forstå, at jeg har været ked af det. Hvis jeg gravede lidt, så kunne jeg se at deres situation slet ikke kunne sammenlignes med min. Nogle havde fx. “kun” haft lidt tinnitus eller nedsat hørelse… Med tiden lærte jeg at si lidt i kommentarerne. Hvis vedkommende havde haft nogenlunde samme symptomer og stod nogenlunde samme sted som jeg selv. Så kunne jeg meget bedre spejle mig og finde ro i deres oplevelser. End for eksempel én som er blevet opereret for 10 år siden og fylder 70 næste år. (billedligt talt).

Inden du giver din kommentar med på vejen

Jeg har nogle tips til, hvordan du kan sortere i dine egne kommentarer, før du giver dem.

  1. Vurdér om din kommentar, giver modtageren noget positivt – Hvis ikke, så er det må¨ske bedst at holde den for dig selv.
  2. Er dét du vil fortælle værre end det problem som modtageren sidder med? – Så lad kommentaren ligge, du kan risikere at negligere vedkommendes oplevelse.
  3. Vurdér om din timing er den rigtige og hvordan vedkommenes sindstilstand er. For eksempel, hvor langt de er kommet i deres accept af situationen. – Tilpas din kommentar, så den passer til det stadie de er i.

Hvis vi ser bort fra kommentarerne, så synes jeg i de fleste tilfælde at det kan være godt bare at lytte. Nogle gange er det nemt og komme med den næste kommentar eller historie og sværere faktisk bare at lytte. 😉

👂👂👂

Det var alt for denne gang💙 Det er både en fantastisk og skræmmende tid, som jeg går i møde, så jeg håber du vil med. Hvis du vil følge med på bloggen, så kan du tilmelde dig i sidebaren (til højre på pc eller nederst på telefon) på facebook eller Bloglovin. Så bliver du løbende opdateret.

2 comments
Share:
1235