
De velmenene råd til nybagte forældre – Indlægget her er hevet med fra min gamle blog, jeg synes at det giver et rigtig godt billede af hvordan man kan føle som nybagt mor. Godt at min søn er ældre nu 😀 på det her tidspunkt ved jeg ikke, at jeg har en tumor som gør mig træt oven i, men det er sjovt at se tilbage og vide at jeg måske havde andet at kæmpe med.
♥♥♥
Det her er mit første indlæg lavet “in the moment”.
Jeg hører og læser i disse dage, meget omkring dét at være mor. Hvor fantastisk smukt det er. Hvordan “alle” gør og ikke gør efter fødslen. Jeg føler næsten, at der er faste steps til hvordan man er mor. Men hvad gør man når man ikke kan krydse af i de rigtige felter for “The motherhoods” multiple choice?
Kommer moderskabet osse med en “Slet” knap? Fordi for mig føles det som om, at mange glemmer dele af dét at have en baby. Du kan “bare” gøre dit, om lidt sker der dat. Det gør der bare ikke altid.
Jeg føler, at alle tror, at den situation JEG står i er identisk med den DE stod i. Det samme var det med min graviditet… nogle gange blev jeg mødt med en slags skuffelse og surhed, hvis jeg sagde, at jeg ikke følte ligesom de havde gjort. Nogle kom med kommentaren “jamen så bare vent, det kommer” det gjorde dét bare ikke. Uha jeg kan komme med så mange eksempler og de er virkelig frustrerende…
Min graviditet og situation korte træk
Jeg havde en utroligt smertefuld graviditet, en vild bækkenløsning, Bells parese, hormonel tinnitus og et hav af andre ting. Jeg har fået rigtig dejlig dreng, men for fanden, hvor er han stædig. Han sover ikke meget og har et kæmpe kontakt behov. VI HAR PRØVET ALT.
Velmenende løsninger springer fra alle sider, men hvem siger at jeg har brug for en? Jeg har personligt aldrig hørt om en baby, der aldrig havde en dårlig aften eller ondt i maven. Sådan er det jo. Men hvem siger at vi som forældre, ikke allerede har gjort tusind ting? Det gør vi jo i de fleste tilfælde. De fleste forældre vil jo ikke have en grædende baby mere end 5 sekunder.
Mit vigtige budskab – De velmenene råd til nybagte forældre
Egentlig er det bare vigtigt for mig at sige:
Giv plads til de førstegangs gravide og forældre. Vi kender måske ikke vores graviditets forløb og barn endnu, men det gør i jo heller ikke. Selvfølgelig er det bare for at hjælpe, men vil de have din hjælp?
Det selvfølgelig ok, at give tips og tricks, men hvor er det bare 1000 gange federe, at kunne bede om dem først. Gør det klart at HVIS de nybagte forældre vil have et råd eller mening, så er i der for dem.
Oh the memories
Jeg bliver mindet om, at jeg som barn tit havde ret i noget, uden at få anerkendelsen. For sekunder efter, at høre en voksen sige det samme.
Eller kommentaren omkring den livserfaring de var rigere, gjorde at min mening var ubrugelig. Kender i det??? Det er nemlig PRÆCIS det følelse jeg sidder med nu. “Du har ikke haft et barn før, nu skal jeg nok”… eller “ja ja, du bliver klogere”…
Sådan er det for ALLE
Fuck dem.. Hvis du derude sidder med en nyfødt, googler alting og prøver alting, så skal du vide at det gør ALLE nybagte forældre. Dit barn er helt særligt og kun i som forældre kan vide, hvad det har brug for. Hvis i ikke ved det, så er det også helt normalt, fordi i skal lære hinanden at kende først + de mange tigerspring. Og fortvivl ej, hvis der står nogle velmenene forældre og giver 10.000 “gode råd” der ikke virker, så er det også helt normalt.
Det var alt fra mit sure opstød ha ha. Jeg håber, at i har det fantastisk hvor i er
vi ses 🙂

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.
Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik