Er veganisme en hypet trend?

Er veganisme en hypet trend?

Hver år i november laver jeg ekstra stort fokus på veganisme. Nemlig i world vegan month. I det her indlæg vil jeg gerne besvare spørgsmålet som nogle leverpostejsdanskere spørger om. Nemlig om Veganisme bare er en hypet trend.

Hvis jeg skal starte med at svare på spørgsmålet. Så ja, det er helt sikkert mere normalt og trendy at være veganer i dag end for bare 10 år siden. Beviset er i din køledisk og det er det af en grund, som du snart bliver klogere på længere nede i indlægget. Læs med i indlægget og hør om mine sidste ord i denne omgang “World vegan month”-tema. Selvfølgelig omkring veganismen, som vil give dig stof til eftertanke.

World vegan month

Plantebaseret eller vegansk mad er for mig bare en rigtig god og sund måde at leve på. Kan jeg leve 100% vegansk, nej det kan jeg ikke. Men jeg kan lave nogle mere beviste valg, fordi jeg er oplyst. Jeg VED, hvad mine køb betyder. Både for miljøet, dyr og min krop.

Sådan ser jeg på dét med kød

Hvis jeg skal have det godt med at spise et stykke kød, så skal det helst have haft det godt. For eksempel spiser vi stadig gås juleaften, men min gås har levet sit liv ved og i en jysk skov. Gåsen har haft et rigtig godt gåseliv hos en dame, som opdrætter økologiske gæs. Så når det endelig skal være, så vil jeg helst gerne have det sådan.

Du stemmer på dine prioriteter

Hver gang vi køber noget, så stiger efterspørgslen. Hvis vi køber meget økologisk, vegansk, med sunde ingredienser og med fokus på dyrevelfærd. Så vil der komme mere af det samme. Se det som en stemme til valget.

Ville du spise en halvdød kylling, der har levet af skrald?

Det er mig en gåde, hvorfor det er så vigtigt, at forsvare købet af billigt kød. Hvis den normale forbruger vidste, hvordan billig kylling og gris blev produceret, så ville vedkommende sikkert ikke spise det. De fleste er jo egentlig enige, men vil helst ikke indse konsekvensen af deres valg.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på en plukket kylling, brækkede ben under egen vægt og i en stinkende hal med ti-tusindvis af andre kyllinger. Eller en gris, der har brugt sit liv indendøre i kvalm ammoniak stank. Billigt kød er for mig rent skrald ved siden af min skov gås. Derfor vil jeg hellere spise, så plantebaseret som muligt. Mindre kød og flere bønner, linser og kikærter. Som i rigtig mange tilfælde faktisk er hurtigere og billigere at lave.

Jeg har nogle anbefalinger til en ægte informationsaften, hvis du tør lige her.

Den normale kødspiser bliver snydt hver dag

Jeg synes det er ærgerligt, at der er så mange, der bliver snydt af reklamerne i dag. De fleste animalske produkter er designet til, at virke ekstra appellerende med glade køer, høns og grise. Nogle ligefrem med blomsterkranse om hovedet eller som karikerede dyredukker og animerede figurer.

De færreste nærlæser, hvordan dyrene har det, hvordan de bliver slagtet og hvordan dyrene lever inden forbrugeren køber et produkt. Det gør jeg altså!

Udover det, så kan jeg som laborant godt blive virkelig bekymret over mængden af rest antibiotika (og sikkert meget andet) i kødet. Det gør vores infektioner meget hårdere og mere livsfarlige, når vi endelig rammes. Det er ikke for sjov, at jeg blev spurgt om jeg havde været forbi en svinefarm inden min operation! (Nørd Lise aktiveret) Det er nemlig på grund af risikoen for infektion med bakterien MRSA (Multi Resistent Staphylococcus Aureus). Som ingen antibiotika kan slå ned.

Veganer giv dig selv et klap på skulderen – Du gør en STOR forskel

For at være veganer i dag, så skal du virkelig være stærk. Hold da op, hvor er der meget modstand og debat/diskussioner man skal lægge øre til. Faktisk også fra andre veganere, hvilket har overrasket mig meget. Men til dig som ER veganer. Lige meget hvilken grad, og også hvis du “bare er flexitar” ligesom vores familie. Så gør du en forskel. Du er informeret og du er med til at sikre vores og dyrenes fremtidige levevilkår. Det synes jeg er stærkt. Jeg synes det er fedt, at tage den hele vejen og også fokusere på zerowaste og bæredygtighed. Det tror jeg altså også er vejen frem. Om ti år kan vi se tilbage og sige, at vi i det mindske gjorde noget, i stedet for at se den anden vej.

Så til dig der læser med 💚💚💚 du får lige en virtuel krammer, fordi du holdte ud hertil 😉

Hvad tager du med herfra i dag?

Opt In Image
Så skriv dig op til mit nyhedsbrev og få samtidig mine 3 minimalistiske posters

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.

Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik 

 

Følg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Er du blogger selv?

Jeg er nemlig medejer af Bloggers By Heart – Et fællesskab for selvstændige bloggere, der vil selv. Samtidig har jeg søstersitet Blogguides.dk sammen med min partner Katrine Lund Løje

Vi har medlemskaber både for bloggerspirer og de mere engagerede. Vil du være med? Så læs mere omkring hvad vi tilbyder lige her:

Bloggers By Heart Medlemsskab