Sådan laver du flotte pakkekalender etiketter – Step by step guide

Sådan laver du flotte pakkekalender etiketter – Step by step guide

Min guide til flotte hjemmelavede etiketter

Der er bare nogle ting der skal ordnes inden 1. Dec. og DET er pakke kalendere! Jeg er selv i gang med en pakke kalender til min søster og jeg elsker at gøre noget ekstra ud af indpakningen. Her i indlægget vil jeg dele min step by step guide + færdiglavede skabeloner! Læs hvor nemt det er her.

Derfor gør jeg noget ekstra ud af indpakningen

For mig er alle gaver/pakker en oplevelse og et indtryk. Har gaven et nusset udseende eller er pakket ind i fx. staniol, så giver det hurtigt modtageren et indtryk af at man ikke rigtig gider. Derfor har jeg altid gjort sindsygt meget ud af indpakning og selvom det her er en pakkekalender, så skal hver pakke stadig udstråle PAK MIG OP NU! Derfor har jeg fx. været ude og finde både noget super sødt gavepapir, sløjfer og gave-bånd, som er totalt i min søsters ånd. Samtidig med det, så er det jo vigtigt at gaverne ikke “springer op” eller på anden måde mister deres sløjfer i den store julesok. Derfor bliver der brugt ekstra tape, lim-pistol og alle sløjfer især er ekstra fastgjort.

Stor julesok pakkekalender

Step by step guide – Flotte pakkekalender etiketter

Jeg ville gerne sikre mig, at min søde søs, ikke skulle være i tvivl om hvilke pakker, der var til hvilke dage. Alle pakkerne har derfor fået en etiket med dato på. Så de ikke mistes eller på anden måde bliver revet af i sokken. Jeg har valgt at mine etiketter skal have lidt glam, derfor har jeg valgt noget ekstremt glitret gave-papir til  mine etiketter.

Udstyr

I skal bruge en saks, limstift og få fat en noget lidt mere holdbart gave-papir, jeg valgte noget kraftigt sølv glimret, købt i Netto til den sindsyge sum af hele 10 kr. 🙂 NB: Med hensyn til lim, så er det vigtigt at limen ikke er for våd, så jeres etiket ikke krøller på grund af fugten fra limen. Jeg synes ikke, at det fungerede med våd skolelim fx.

Step 1.

Sidst i indlægget har jeg lavet nogle skabeloner til dig, som du kan bruge og dele som du vil. Jeg har valgt at lave en grå kant, fordi den alligevel skal agere skabelon og bliver klippet væk. Så sparer vi også lidt på blækket 😉

Step 2.

Print etiket skabelonerne ud og klip hvert sæt ud. Det vil sige hver del for sig. Bare så det bliver nemmere at arbejde med. Hver ramme med tal vil fungere som skabelon.

Step 3. 

Derefter klipper du firkanter, som svarer til skabelonernes størrelse af dit ønskede gave-papir til rammen. Til sidst sættes gave-papir og skabelon sammen. Jeg brugte en hår-klips til at holde skabelon og papir sammen. – Ligesom nr. 4 nedenfor 🙂

hjemmelavede etiketter pakkekalende

Step 4.

Klip langs den yderste kant på skabelonen, så det første lag hvide er væk. Se nr. 3. Ovenfor.

Step 5.

Læg gave-papirs delen til side, den skal du bruge senere og den skal der ikke klippes mere i.

Step 6.

Klip nu langs den inderste kant og få alt gråt væk. Dit tal er nu klar. Se nr. 2. Ovenfor.

Step 7.

Lim rammen på gaven og herefter tallet og VOILA! du har nu en vildt flot etiket til din gave eller pakke. Som nr. 1 ovenfor. Flot ikke?

Jeg håber i kunne mit hurtige DIY etiket indlæg! Jeg elsker resultatet og det ved jeg min søster også vil 🙂

 

Download etiketterne som jeg har brugt her:

❤❤❤

Det var alt for denne gang. Jeg har sagt det før og siger det igen. Jeg er virkelig glad for at du læser med.

Hvis du vil høre mere om mit liv, bæredygtighed, stof til eftertanke, inspiration og livsstil. Så kan du følge mig på bloggen ved at tilmelde dig i sidebaren (til højre på pc eller nederst på telefon) på facebook eller Bloglovin‘. Så bliver du løbende opdateret og forhåbentlig også inspireret. Du er ALTID velkommen til at skrive til mig på kontakt@lisesommerlund.dk

Hav det fantastisk til vi ses igen og rigtig e´rigtig glædelig jul 🎄

Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.