Farvel til det perfekte liv – Hej til gaffa, strips og superlim

Farvel til det perfekte liv

Kender du de tidspunkter, hvor livet er ramlet sammen og du desperat forsøger, at samle det lidt igen? Dér hvor du har følelsen af, at det ikke rigtig kan blive værre, men hvor det bliver lidt værre alligevel? Det er her jeg er nu.. Samler livet med gaffa, strips og superlim. Mit liv bliver aldrig det samme igen. Så det her er mit officielle farvel til det perfekte liv.

Hvad skal jeg kalde mig selv?

Du kender det sikkert godt. Sådan er livet jo. Livet er bare op og nedture. Jeg prøver altid, at se situationer fra den lyse side. Se mulighederne i situationerne i stedet for kun at se det dårlige. Bægeret halvt fyldt og alt det der… Men ved du hvad, lige nu vil jeg gerne bare være mig. Jeg vil have plads til at have en øv-dag og plads til at være glad når det passer mig. Uden jeg skal stå til regnskab for arbejdsgivere og kommune. Lige nu svinger min tilstand simpelthen SÅ meget. Den ene dag har jeg det OK og den næste totalt røv… Så hvad skal jeg kalde mig selv? Syg eller bare halvt syg?

Jeg er så træt af hvad vi “bør” gøre

Jeg er så træt af idealer og ordet “bare”. Idealet om det perfekte liv, når jeg i den grad ikke er perfekt. Jeg er så træt af at høre på dem som siger: “Du skal bare gøre dit og dat” eller “du kan da bare…”. Jeg tror de fleste af os har en lille ideal-djævel på skulderen, som råber os ind i øret. Nogle råber DU ER TYK, DUM, KEDELIG, GAMMEL, SYG, GRIM, GIV OP!

Men jeg vil ikke give op

Jeg vil ikke give op, bare fordi jeg måske kan krydse af i nogle af boxene. I øjeblikket føler jeg mig VIRKELIG både tyk, gammel, syg og grim. Men jeg ved også hvorfor. Det er fordi mit liv ændrer sig så radikalt lige nu og fordi der er elementer af mit liv, som er usikre og det går langsomt op for mig, at mit liv måske aldrig bliver det samme igen. Det er derfor jeg står her og vinker farvel til det perfekte liv med mit hvide tørklæde.. græder lidt og ynker lidt.

Jeg er ved at finde mig selv… igen

I det sidste år har jeg mistet mig selv… igen. Det er sket før. Denne gang er det ikke idealernes hvirvelvind, der har bragt mig ud af kurs, men derimod min fucking tumor. Jeg har virkelig følt at min identitet har været revet væk fra mig, da jeg fik diagnosen. Selvom tumoren ikke er livstruende, så er den livskvalitets-truende. Jeg er ved at rykke min blog fra prettynormal.dk til siden her. Jeg har stadig ikke taget det sidste skridt og lavet en totalt redirect endnu, men jeg er heller ikke klar. Jeg elsker beauty og synes det er virkelig spændende at dykke ned i ingredienser og afsløre for jer, hvilke fordele og ulemper, der ved forskellige produkter. Men lige nu er mit liv bare ikke beauty…

Mit liv er gaffa, strips og superlim

–

Tusind tak fordi du læste med, det betyder alverden for mig. Jeg håber at du har det godt hvor du er og husker at der altid er noget at leve for.

Hav en fantastisk sensommer :*

Så skriv dig op til mit nyhedsbrev og få mit afkrydsningskema til den totale oprydning i huset, så du altid kan holde overblikket. I samme omgang får du også den efterspurgte guide til, hvordan du kan sortere i brugte og gamle skønhedsprodukter. Så ved du, hvad du skal gøre fremadrettet. Fedt ikke!

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.

Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik