Den store operationsdag: Forbered dit barn under 2 år – Step by step

Forbered dit barn

I dag skal jeg opereres

Det er med meget blandede følelser, at jeg pakker mine ting til november måned. Det bliver hårdt. Helt ufatteligt hårdt, men jeg føler mig også klar og har lidt sådan en “bring it on!” attitude. Jeg tror bare, at jeg er nået til en sådan grad af accept omkring mit liv. Så jeg bare springer ud i det, uden af se mig tilbage. Jeg har en mission og det er at blive opereret. Få det overstået, så jeg kan komme hjem til min familie.

Jeg har hørt fra flere sider at børn under 2 er særligt udsatte mht. PTSD når en forælder forsvinder fra hverdagen pludseligt og i længere tid. Så derfor har vi været meget opmærksomme på, at lave en fornuftig overgang. Jeg ved, at vi har hjort ALT vi kunne for at gøre vores søn klar til at se sin mor meget mindre i den kommende måned og det vil jeg rigtig gerne fortælle dig mere om.

Mit forhold til min søn

Min søn og jeg er vanvittigt tætte. Inden jeg kendte min operationsdato, var vi virkelig meget sammen. Jeg afleverede ham hver dag i institutionen og hentede ham nok 3-4 gange i løbet af ugen. Putningen var næsten 4 ud af 5 gange mig. Jeg var også oftest den der badede ham osv. Jeg var alene med ham mange af hverdagens aftener og jeg har altid brugt meget tid på at lege, læse og synge med ham. Vi ser kun tv og film, hvis vi er meget trætte eller er syge. Alt i alt, så var jeg meget involveret i de faste rutiner, der skete i løbet af ugen og vi havde meget tid alene. Hvilket gjorde faren lidt upopulær i forehold til mig, men her var hvad vi gjorde for at forbede vores barn step by step. Så vores lille purk blev klar til 3-4 uger uden mor hjemme.

1. Step – Forbered dit barn: Mor udfases fra de faste rutiner.

Herhjemme har vi bygget alt op omkring faste rutiner. ALT sker på samme måde HVER gang. Derfor har det været vigtigt, at tage fat i rutinerne og sørge for at jeg(moren) stille og roligt er blevet udfaset, så jeg ikke kommer til at mangle i de kritiske situationer. Og her måtte Jules’ far meget mere på banen.

Det her gjorde vi:

  • Far begyndte at afleveret min. 2 dage om ugen. I starten ville Jules gerne have mig med, men han omstillede sig hurtigt.
  • Far begyndte at hente fast om mandagen. Denne dag vil Jules blive hentet af sin far fast når jeg er indlagt.
  • Far begyndte at være hjemme inden 17, hver dag. Så han med sikkerhed, var involveret i aften rutinerne.
  • KUN far børster tænder morgen og aften
  • Far bader så vidt muligt
  • Far putter så vidt muligt alle dage.

Det er gået overrraskende let, at få Jules til at acceptere at far gjorde bestemte ting istedet for mig. Selvfølgelig havde jeg det forfærdeligt med det i starten, men det er virkelig til Jules og hans fars bedste. For når jeg først er opereret, så kan jeg ikke gøre tingene alligevel i en periode. Jeg minder mig selv om, at jeg kommer stærkt tilbage på den anden side.

2. Step – Forbered dit barn: Introduktion af de nye autoriteter, opbygning af tillid.

I den tid hvor jeg er væk, så står Jules far med ALT alene og derfor har det været vigtigt, at række ud og bede om hjælp fra venner og familie. Heldigvis har vi især 3 familiemedlemmer, som vil være der fast i Jules rutine. Og derfor også i vores hjem, i de kommende måneder også efter jeg er kommet hjem.

Her har vi fokuseret på rutinen igen. Vi føler ikke, at det vil være smart at have tre personer den ene uge og tre andre den næste. Så der lige pludselig vil være 10 forskellige mennesker, der hentede vores søn. Vi er blevet tilbudt pasning af vores søn udenfor hjemmet. For eksempel hos bedsteforældre i 3-4 dage af gangen. For så at komme hjem igen. Vi følte at det ikke ville passe til vores søn og det har været vores vurdering. Vi ville gerne have, at selvom jeg var væk, så kunne Jules stadig stole på, at visse ting skete i løbet af dagen. Derfor var det vigtigt for os at introducere disse faste nye autoriteter på en god måde. Så Jules, stoler på dem, lytter til dem og hygger sig med dem, når de er der.

Det her gjorde vi:

  • Tilbragte så meget tid som muligt sammen med de “nye” autoriteter så de lærte hinanden rigtig godt at kende.
  • Værd at lytte til: Vi viste vores søn aktivt, at disse autoriteter skulle der lyttes til – For eksempel ved at bakke dem op, hvis de sagde ” Nej, det må du ikke Jules”.
  • Tillid: Vi viste vores søn, at han kunne stole på autoriteten. – For eksempel ved tydeligt, at give klapvogn/barnevogn videre eller lade vedkommende hjælpe ham. Så han får en følelse af, at de er der for ham.
  • Autoritet: Vi viste vores søn aktivt, at det her er en person der bestemmer – For eksempel, hvis han vil ned fra klapvogn/ barnevogn midt i en forretning og han spørger mig, Så vil jeg sige: Det bestemmer jeg ikke, det må du spørge “autoritet” om. Det er “hende/ham”, der kører klapvognen/barnevognen
  • Forælder alternativ: Vi viste Jules at autoriteten også kunne være et slags forælder alternativ. Både igennem de foregående step, men også ved at lade autoriteten lave nogle af de samme ting som plejer at være reserveret til os. Som for eksempel at hente, bade, skifte, synge og læse.

I tiden før operationen så hentede vi også Jules sammen, handlede ind og lavede alle de ting som autoriteten vil lave med Jules alene når jeg er væk. Her sørgede jeg for at give autoriteten spillerum og lov til at være sammen med Jules på sin egen måde. Så længe min søn er glad og ikke bliver proppet med sukker, så er jeg helt okay med det. Med hensyn til hentningen specifikt, så gik enten jeg eller Jules’ far med de første 3-4 gange, der blev hentet med den nye autoritet. Herefter hentede vedkommende selv og kom hjem med Jules, hvor vi kunne hygge videre sammen alle sammen.

3. Step – Forbered dit barn: Øvelse i at være væk fra mor

Det her step var virkelig hårdt. Jeg havde nærmest kvalme og ondt i maven, når tiden blev trukket ud. I starten skulle Jules bare øves i at være uden mig, når han ikke var i vuggestue. Det valgte vi at starte op, på den måde at Jules og hans far tog på herretur ned til bedsteforældrene med overnatninger. Ét sted, hvor jeg sjældent kom. Derfor var det også et sted, der ikke oste af mors mangel. Mor var jo derhjemme. Det handlede egentlig også om at Jules far’ og Jules skulle have bygget deres tillid lidt mere op. Vi skulle arbejde på at gøre far lidt mere sjov og mor lidt mere kedelig 😉 Selvom det sidstnævnte nok aldrig sker.  De tager mere på legepladsen og kører til bageren sammen hver lørdag. Altså får bygget nogle nye rutiner op, der handler om herrehygge.

4. Step – Forbered dit barn: Øvelse i at være hjemme UDEN mor

Det her step har været rigtig svært for mig især. Både fordi jeg ikke er et sted rent mentalt eller fysisk, hvor jeg har lyst til at være væk fra min søn eller hjemmet. Løsningen her blev hele weekender og nogle aftener ude, så min mand spiste aftensmad, puttede etc. uden mig.

♥♥♥

Det her var altså alt for denne gang. Jeg håber at du kunne bruge nogle af vores overvejelser og taktikker, hvis det her skulle ske for dig. Du er ALTID velkommen til at skrive til mig på kontakt@lisesommerlund.dk og hvis du vil følge mig på bloggen så kan du tilmelde dig i sidebaren (til højre på pc eller nederst på telefon) på facebook eller Bloglovin. Så bliver du løbende opdateret og forhåbentlig også inspireret.

Hav det fantastisk til vi ses igen ♥

Opt In Image
Så skriv dig op til mit nyhedsbrev og få mit afkrydsningskema til den totale oprydning i huset, så du altid kan holde overblikket. I samme omgang får du også den efterspurgte guide til, hvordan du kan sortere i brugte og gamle skønhedsprodukter. Så ved du, hvad du skal gøre fremadrettet. Fedt ikke!

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.

Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik 

 

Follow:

1 Comment

  1. https://betinaschou.dk
    1. november 2017 / 5:52

    Al mulig held og lykke med operationen. Du er mega sej og du er i mine tanker. Vi ses på den anden side af forløbet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!