
Kære Tinnitus, vi mødtes den 1. November 2017 og jeg glemmer aldrig den dag.. Nogensinde. Men selvom du kom med noget af en entré, så er jeg glad for at have mødt dig alligevel.
Det var så mørkt
Jeg vågnede i et meget mørkt, lille rum med rigtig mange blinkende lys. Det er det jeg husker bedst. Jeg åbnede øjnene og kunne ikke fokusere. Alt var dobbelt og meget uklart. Til at starte med var rummet helt stille og fredfyldt på en måde. Om jeg i tankerne var gået i chok og havde sat tiden på pause, det ved jeg ikke. Men der var stille i nogle øjeblikke.
Så kom du
BRAGENDE og skinger, som et bremsende tog på Roskilde station. Jeg blev forskrækket og tog hånden op for øret.
Lige dér kunne jeg høre, at du var kommet for at blive. Jeg vidste, hvad der var sket. “Fuck”
Jeg beklager, men du var ikke særlig velkommen til at starte med. Faktisk, så hadede jeg dig, men mest fordi jeg vidste hvad din ankomst betød.
Hvordan fanden kan jeg leve med dig, resten af mit liv? Undskyld, men det gider jeg sgu ikke! Hvad fanden er det for en slags byttehandel.
Perfekt hørelse ud
Sindsyg tinnitus ind
Det var en virkelig underlig følelse at skærme for din skingre stemme, som slet ikke kom udefra.
Tinnitus mød min mand
Jeg burde have introduceret jer, nu hvor i skulle leve sammen fremover, men jeg må indrømme.. jeg havde håbet, at du blev træt af at bo dér i mit øre.
Da min mand kom ind, så kunne jeg næsten ikke høre, hvad der blev sagt.
Du må altså lære, at være stille når de voksne snakker! Det var første gang jeg var rigtig sur på dig. Heldigvis er vi blevet bedre til at arbejde sammen siden da. I virkeligheden, så tror jeg også at du var lidt chokeret. Du var jo også skadet, ligesom mig.
Stakkels dig
Da jeg nogle dage senere, var kommet mere til mig selv kan jeg huske vores første rigtige samtale. Vi sad i sengen og jeg kiggede ud af vinduet. Klokken var (nat udenfor og alene i lang tid). Jeg træk vejret dybt og aede dit skadede bo. Jeg kunne ikke mærke noget. Det var bare lamt. Jeg græd lidt. Fuck altså…
Stakkels dig. Du har jo ikke gjort noget. Det er jo ikke din skyld, at du er kommet.
Skal vi lave en aftale?
Nå, men nu hvor du skulle blive. Så kunne vi jo lige så godt lave en aftale, som vi begge to kunne leve med. Jeg kan huske, at vi lige skulle prøve nogle forskellige ting af før vi blev enige.
Fra nu af er du ikke tinnitus, du er nu kraftig regn på et bliktag 🙂 Jeg lyttede til dig og det virkede som om at du var enig.
Jeg lagde mig i sengen og lukkede øjnene. Nu var jeg i mine svigerforældres hjemmelavede udhus. Gamle hvide bondehus-vinduer med bliktag. Jeg forestillede mig at jeg lå på en madras i huset og kunne næsten dufte regnen.
Fra da af, var vi ok.
Kom med mig hjem
Du kom med hjem og meget uventet, så viste du dig faktisk fra din bedste side. I mange år har jeg været en meget let sover. Jeg vågnede altid ved det mindste, men med dig ved min side. Så hørte jeg kun den kraftige regn på bliktaget. I starten var det ret underligt. Jeg tror de fleste mødre har super hørelse med hensyn til deres børn. Og de fleste mænd (tror jeg). Sover vidst fra det meste. Dig kunne jeg desværre ikke sove på længere, det blev du godt sur af. Så derfor sov jeg i mine svigerforældres udhus og i udhuset, der er ingen børn der græder eller mænd der snorker. Der er kun markerne omkring og den friske regn.
Vi har snart 1 års dag
Hvad har du lyst til at lave dér? Jeg overvejer om vi skal sejle en tur med færge, stå og kigge på bølgerne sammen. Vi kunne også gå en tur langs motorvejen eller måske skulle vi bare blive hjemme og gå i et godt brusebad. Hvad synes du?

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.
Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik
❤️ Virkelig godt skrevet ❤️
Hilsen Lykke
Forfatter
Tusind tak Lykke, det har faktisk været utroligt forløsende at få ud 🙂
Har du selv tinnitus?
Kærlig hilsen Lise
Det har jeg ikke …
Hilsen Lykke
Forfatter
Dejligt! Det er også lidt en komisk størrelse at have med sig. Jeg er glad for at du læste med alligevel <3
Kærlig hilsen Lise
Hvor er det bare fint og godt skrevet. LiveT er ikke en dans på roser, men jeg beundre virkelig din evne til at cope med de ting du går igennem.
Kærlige kram herfra
Forfatter
Tak Line, det varmer virkelig ❤️
Wauw hvor er det smuKt skrevet ❤️
Jeg har altid forestillet mig at det ville være det rene helVede at Have tinnitus, men selvfølgelig er man da nødt til at lære at det er der 🙂
Sender dig en kærlig krammer ❤️
Kh Maria silJe
// http://www.mariasilje.dk
Forfatter
Tak Maria Silje ❤️ Jeg kan slet ikke beskrive de første tanker efter operationen. Det var virkelig en virkelig hård én at komme igennem.
Mange tak for krammeren, du får en lige igen ❤️