Timerne efter fødslen – Kejsersnit og smertehelvede – Indlægget her er hevet med fra min gamle blog. Jeg synes det er virkelig vigtigt, at dele ud af de mere tabubelagte historier. Fordi man aldrig står alene, men når man står i øjeblikket, så kan det godt føles sådan. Billedet er fra Herlev hospital. Jeg har lige fået min søn op til mig.
♥♥♥
Timerne efter fødslen
Læs evt. min fødselsberetning her ” Fødselsberetning – Komplikationer og akut kejsersnit”
Efter mit kejsersnit
Der var han, min lille baby. Fin og lyserød, hvilket jeg ikke havde forestillet mig. Han var blevet gnubbet af personalet og var praktisk talt ren da jeg fik ham. Han havde fint, blødt, mørkt hår og han lignede mig sindsygt meget. Jeg var SÅ overrasket. Jeg havde forestillet mig, at han ville blive et tro kopi af sin far. Skaldet og lys. Men nej han var mørk og lignede mest af alt en lille trold, med hår på ører, skuldre og ryg. Øjenbryn der gik helt op i tindingerne og ja, det kom helt klart ikke fra faren. 😉 Mine læber og hovedform. Det var lidt fantastisk. På en måde havde jeg fuldstændigt udelukket, at han skulle kunne ligne mig. Men det gjorde han altså. Dejligt og meget overraskende for mig. Tænk at jeg nu havde en lille søn, der faktisk lignede mig. (Indtil videre i hvert fald).
Jeg kunne ikke holde ham
Jeg blev desværre nødt til at give ham hurtigt tilbage. Jeg kunne ikke holde ham ordentligt, pga. slanger, ledninger og bedøvelsen. Hele situationen var stadig meget svær for mig og det hjalp ikke, at jeg måtte give ham tilbage og erkende, at jeg ikke kunne holde ham. Vi var fanget lidt i en surrealistisk scene. Dyb krise var blevet afløst af, at vores lille dreng havde det godt. 52 cm. og 3955 gram.
Det kunne være gået så galt
Efter mit kejsersnit fik vi af vide, at navlestrengen havde været to gange rundt om hans hals. Hvis vi havde valgt at prøve med den risikable sædefødsel, så var vores værste frygt blevet til virkelighed. De fortalte os, at det var sindsygt heldigt, at vi havde valgt kejsersnittet, på det tidspunkt vi havde. Ellers var det blevet et noget anderledes kejsersnit, hvis det overhovedet havde kunnet lade sig gøre. Han var også større end han havde været skønnet, hvilket havde gjort situationen endnu værre.
Dag. 0. Kl. 18.00. Vi blev kørt på opvågningen
Min krop var lammet af epiduralen, fra brystet og ned. Jeg nød at være smertefri og at have vores lille søn hos os. I god behold. Frygten for at alt ville gå galt, var ved at forlade mig og nu sad vi bare og studerede vores lille søn. De gav mig den første omgang smertestillende, til når epiduralen ville fortage sig. Jeg var utrolig groggy og helt sikkert ikke mig selv.
Afsted til barselsafsnittet
Vi blev hentet af en kvik portør, som mente at vores lille dreng burde hedde John. Hans humor smittede af på situationen og for hvert øjeblik der passerede efter kejsersnittet føltes alting lidt bedre. Sorgfølelsen og frygten var på retræte. Og blev nu afløst af 100% fokus på vores lille dreng. Vi ankom til barselsafsnittet og fik en enestue. Jeg var forvirret, i starten forventede jeg at blive smidt hjem hvert øjeblik. Der var meget jeg ikke opfattede og jeg var helt ved siden af mig selv. Mit fokus og al min energi gik til at få ham til at spise. Læger og sygeplejersker kom og gik. Det mest komiske var, at alt fra vores søns vægt til CPR-nummer og alle informationer om min tilstand, gik fuldstændigt min næse forbi.
Dag 0. Kl. 19.45. Farvel epidural og hej smerte…
Totalt øv. Fra vi kom ind på hospitalet havde jeg ligget på ryggen. Den værste stilling mht. mit bækken og ryg, som jeg havde været sygemeldt med i 4 mdr. At ligge på ryggen medførte, at jeg hævede op i bækkenet bagpå. Iskias nerverne var i fuld brand, fra ryggen til anklerne. Av for H******. Trods det smertestillende jeg havde fået tidligere for kejsersnittet. Så kunne jeg mærke mere og mere smerte, efterhånden som epiduralen aftog.
Det værste var ikke engang, at have min søn liggende på maven, som jeg lige var blevet opereret i, men derimod mit bækken og iskiasnerverne.
Er kejsersnit den nemme løsning?
Selvom vi tit hører om kejsersnit, så er det en større operation. Og efter min mening så er der rigeligt smerte forbundet med det. Det overraskede mig faktisk en del. Nogle timer efter operationen anbefaler man, at komme ud af sengen og gå rundt. Smerterne fra bækkenet var værre end nogensinde før og det endte med at jeg fik en morfin-pille, som jeg overhovedet ikke kunne mærke effekten af, fordi smerterne blev kraftigere og kraftigere. Til sidst fik jeg et skud morfin direkte i låret, som havde en overraskende lille effekt. Jeg blev hjulpet ud af sengen. Det var umuligt for mig at løfte mine ben ud selv. Jeg kom op med ret meget hjælp og det endte med at dét at stå op blev målet i stedet for en gåtur. Selvfølgelig kunne jeg godt mærke stingene som nev, men bækkenet var virkelig det værste. Dét ikke at kunne komme ud af sengen og få hjælp til at komme rundt, var jo ikke noget nyt, men det var intensiteten af smerterne til gengæld.
Ja jeg ved det godt
Det her er ikke den mest rosenrøde historie, men jeg vil gerne fortælle jer om, hvordan det også kan være. Jeg ville så gerne have født selv, men sådan skulle det ikke være. Det betyder ikke, at jeg er et dårligere menneske eller mindre kvinde. Det betyder bare, at jeg ikke tager chancer, når mit barn er indblandet.
Tusind tak fordi du derude læste med, jeg håber at i fik noget med jer fra indlægget og ønsker jer alt det bedste når det bliver jeres tur.
XOXO Lise
Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.
Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik
