
Det er snart jul og derfor vil jeg gerne dele en virkelig særlig julehistorie fra mit eget liv. Det er historien om en knap. Og hvordan denne knap ændrede min og min brors syn på gaver i al almindelighed. En historie, som stadig får mig til at smile den dag i dag.
Knap-historien
Julegaverne begyndte så småt at finde vej til adressen. Og der var rigeligt. Min bror jokede lidt med, hvad han ville få. Han var vant til at få præcis, hvad han ønskede sig. Hvad end det var spil eller dyrere ting som fjernsyn eller anlæg. Der havde endda været episoder omkring fødselsdage og jul, hvor jeg havde spurgt ham direkte om han ikke kunne skrue ned for de vilde ønsker, da vores mor ikke ville have råd.
Noget som han ikke tog særligt tungt … Desværre kan jeg godt bebrejde ham en smule for nogle af alle de kviklån, som vores mor optog i tidens løb. Også selvom jeg inderst inde godt ved, at han blot var et produkt af sine forældre.
Min bror var, ligesom jeg selv, skilsmissebarn med en anden far. Hans far var kaptajn og var rigtig god til sin økonomi. En ægte minimalist i min verden. Han købte gode kvalitetsting, og passede også virkelig godt på dem. Det eneste svage punkt han havde, var sin søn.
Derfor endte det med gaveregn fra både vores mor og hans far hver jul. Ikke nødvendigvis brugbare ting, men ting, som efter deres opfattelse ville gøre deres søn glad. For hans far var de store gaver en klar erstatning for den tid de ikke tilbragte sammen og min mor … Hun ville bare overgå hans far.
Foreholdet mellem min bror og jeg
Først lidt baggrund og hvad der førte op til den meget utraditionelle gave.
I mange år har jeg, min mor og bror boet sammen alene, og der er 7 års forskel på min bror og jeg. Vi har altid haft et tæt forhold. Vores mor ville helst være hyggemor og good guy, og jeg var den mere fornuftige bad guy, som insisterede på lektier og den slags. I året op til vores juleaften havde vi haft et særligt år, hvor min bror startede på HTX.
Min bror havde arbejdet for at spare op til en særlig studie-computer, men da dagen kom med et vildt tilbud, var der bare ikke nok. Derfor betalte jeg det manglende beløb. Nok mest af alt for at vores mor ikke skulle betale dem. Jeg sagde dog, at han IKKE skulle forvente den store julegave.
Fik jeg sagt, at jeg er genial til julegaver 😉 Hvis du vil høre om andre crazy gaver jeg har givet, så smid en kommentar he he. Jeg er nemlig lidt en prankter.
Min bror havde tydeligvis glemt alt om det jeg havde sagt om julegaven, da vi nærmede os juleaften. Han kom med hints om, hvad han ønskede sig, men jeg havde en anden plan. Jeg synes nemlig hele gave-showet var løbet af sporet og nu skulle der gøres noget ved det.
Jeg fik en idé.
Jeg ledte efter den helt rigtige knap. Knappen blev en midnatsblå knap med 4 huller og på størrelse med en en-krone.
Jeg fandt en tom CD-gaveæske, som var guldfarvet. Inden i blev der limet lidt silkepapir, som passede perfekt i størrelsen til at afsløre den fantastiske knap, som jeg havde udvalgt. På den måde blev æsken åbnet og han ville skulle bukke hvert lag silkepapir til side, for til sidst at finde “trommehvirvel” en knap.
Grinene limede jeg knappen i bunden af æsken. Mu ha HA!
Æsken blev herefter pakken smukt ind, som jeg ville have gjort med en hver anden gave.

Juleaften
Juleaften kom, og den gave som min bror glædede sig mest til var komisk nok min. Han havde rystet gaven og prøvet at få mig til at hinte om indholdet, men min mund var lukket. Mæ hæ hæ.
Desværre skulle vi ikke holde julen sammen, men jeg har fået historien om, hvad der skete på aftenen fortalt af alle tilstedeværende efterfølgende.
–
Julegaverne skulle pakkes op. Min bror havde fået sit hav af gaver og var nu nået til min fine pakke. Han pakkede spændt pakken op. Hans mor og far fulgte med i processen. Da han havde foldet silkepapiret til side stoppede han op og stirrede bare på gavens indhold.
De andre spurgte, hvad han havde fået, men min bror kiggede forstenet på knappen i et stykke tid.
Han viste den lille knap. Limet i bunden af den flotte æske med silkepapiret flagrende.
Han kiggede på den igen. Julen fortsatte omkring han, men han var forvirret.
En knap?
Pludselig begyndte han at rive hvert lag af gavens komponenter fra hinanden. Kiggede i gavepapiret, delte kassens sider og til sidst kiggede han igen på knappen.
Vores mor, som havde overværet det hele var ligeså forvirret. Til sidst hjalp hun ham med at rode alt igennem.
Hans far brød ud i latter: “HA HA HA, DU HAR FÅET EN KNAP!”
Min mor og bror slap det smadrede gavepapir og gave. Min bror stod nu med knappen i hånden.
Og der gik det op for ham, hvad det hele handlede om. Han havde jo fået noget. 🙂 Han ringede mig op og sagde tak for gaven. Grinene og faktisk rigtig glad. Det er klart at alle ikke vil blive lige glade for en knap, men denne kom til at symbolisere noget helt unikt.
I dag omtales knappen som en af de bedste gaver nogensidne. Det er jeg da pænt tilfreds med. 🙂
Hvad vi lærte af en lille knap
Dengang havde jeg ikke regnet med at en simpel knap ville gøre så stor en forskel som denne lille, smukke blå knap gjorde. Den startede en helt ny snak i familien. En snak om gaver og størrelsen på gaverne. Om vi overhovedet kunne huske, hvem vi havde fået, hvilke gaver af?
Kan du? – Prøv at liste op, hvilke gaver du har fået af hvem og hvilke, der virkelig har betydet noget for dig.
Hvad med at give gaver, der betyder noget? Der har en mening?
Læs også: Min minimalistiske gaveguide
Min bror og jeg har haft mange snakke efterfølgende omkring det med gaver, og hvor lidt de kan komme til at betyde. Julen er i mange familier en ren byttefest med gaver. Tit med penge, der ikke eksisterer. Det synes jeg er virkelig trist.
Læs også: Guide til flere penge i december
En besked til min mor og andre fattige mødre
- Se tilbage og tænk over, hvilke gaver du selv kan huske, hvad der gjorde dig glad og hvorfor det gjorde dig glad. Brug den viden til den næste gave du giver og se reaktionen.
- Tag ikke et dyrt kviklån for at kunne gøre som alle andre. Dine børn vil blot lære, at de må arbejde for det, de ønsker sig. Det er der intet galt i. Jeg ved godt at det er svært at kunne se, når der ikke er andre muligheder, men jeg lover dig, du har meget mere at give dine børn end dyre gaver og en forgældet mor.
- Stop op. Lad være med at sammmenligne, hvad alle andre kan og gør. Det vil ikke nødvendigvis gøre dine børn og nærmeste lykkeligere. Tilpas gaver din familie og modtagerne, så undgår du også ren byttefest.
Har du problemer med at prioritere i julen, så vil jeg anbefale dig at læse Janes (fra Projecthandmade.dk) indlæg om jul, julestress og pleasergenet.
Hvordan ser vi på knappen her 11 år senere?
Jeg kan godt afsløre, at vi stadig griner af det i dag. Min bror siger tit at de eneste to gaver han husker, er knappen og et særligt ur som vi alle gav ham på hans 20 års fødselsdag.
Knappen, blev den bedste gave. For os i hvert fald.
Vores mor har skruet ned på gaverne og har endelig indset, at man ikke kan eller bør prøve at købe børns kærlighed med ting og gaver. Det er en proces, men jeg synes hun er blevet bedre. Trods hendes barnebarn.
Aftenen bliver husket tilbage på, som sjov og overraskende. Jeg husker stadig hans fars grin i telefonen, da vi talte sammen den juleaften. Han ELSKEDE knappen. Han fik også givet mig ret i, at hans søn var nok også lidt forkælet.
Nu er det snart 6 år siden min stedfar forlod os, men vi minder ham stadig og husker de sande gaver han gav i form af smil, tid og læring.
Glædelig jul Ole og alle i andre, der læste med i dag.
Og sindsygt godt nytår!

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.
Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik
Perfekt idé med kanppen – godt gaven gjorde indtryk 😀
Forfatter
Ha ha, ja det var så sjovt og mere lærerigt end jeg lige havde regnet med Dejligt du følger med