Hverdag, Motherhood

La vie la vie – Master og tigerspring, what to do?

la-vie-la-vie-master-og-tigerspring-what-to-do

La vie la vie – Indlægget her er hevet med fra min gamle blog. Det er utroligt vigtigt for mig, at give jer min historie omkring min første tid med min søn. Også selvom det ikke er så rosenrødt som man skulle tro. Jeg synes at det giver et rigtig godt billede af hvordan det første år som mor kan føles.

♥♥♥

“La vie la vie” Som min svigermor så kækt siger, når livet er lidt hårdt. Hendes franske er vidst den forkortede version, men vi forstår hinanden.

Falleret cirkus artist

De sidste fjorten dage har været mega hårde med vores søn. Han sover ca. 20 min. ad gangen om dagen og ca. 1 time ad gangen om natten. Det betyder selvfølgelig, at vi er VIRKELIG trætte begge to. 5 mdr. uden en fuld nats søvn, sætter sine spor. Oven i det, så har alt en nyheds værdi på ca. 30 sek. for vores søn, som gør det yderligere virkelig hårdt. Egentlig er jeg typen, som rigtig godt vil læse, synge, danse, you name it med min søn, men jeg må indrømme, at jeg efterhånden bare føler mig som en falleret cirkus artist.

Den helvedes master!

Min mand er ved at skrive sin master, som skal afleveres den 28. Juni. Det er derfor sindsygt vigtigt, at han får plads og tid til at skrive. Når først den er afleveret, så er der ikke plads til at gøre det om… Vi er nået til et punkt, hvor vi må sige at finanserne ikke kan holde til mere. En lejlighed med kun én reel indtægt, to voksne og ét barn. Det bliver sgu for meget. Derfor havde vi arrangeret en tur hjem til min mor med Jules og jeg. Til de sidste 10 dage af hans opgave skrivning, så han havde tid til at pudse det af.

Ude af lejligheden

For en uges tid siden, var jeg pga. af vores søns energi niveau og tigerspring (eller hvad det nu er). På besøg hos en veninde. Hele dagen gik faktisk ud på, at være ude af lejligheden, så meget som muligt. Dagen startede med, at jeg kørte ud og hentede en pakke med barnevognen. På vejen hjem boede min veninde, hvor jeg så ville blive indtil hans næste lur. Han var helt umulig og ville alt og intet på samme tid. For at være helt ærlig, så var det direkte pinligt at være på besøg…

Så ramte den dårlige samvittighed

På vej hjem tog jeg ud og handlede for at trække tiden og min lille purk vågnede op i Netto. Han kiggede op på mig med totalt sørgelige øjne og jeg blev ramt af en mega dårlig samvittighed. De sidste par dage havde lignet denne og jeg havde ubevidst prøvet at holde os ude af lejligheden, for at give min mand ro til at skrive. Problemet var bare, at vores lille søn jo ikke har kunnet forstå, hvorfor scenen hele tiden har ændret sig. Og den ændrede scene, trætte mor og stressede far, var måske i  virkeligheden ikke så skide optimalt? Da jeg gik hjem derfra, gik det op for mig, hvad jeg havde gang i.

Det her holder bare ikke

Jeg tog en hård beslutning

Jeg tog beslutningen om, at tage hurtigere afsted end først planlagt. Faktisk næsten 14 dage før “GISP” Så 10 dage blev pludselig til 23. Jesus Christ, hvordan fanden klarer jeg den? Jeg bliver nødt til at sætte nogle ting på standby eller “Super-slow”. Som fx. Youtube, instagram og min blog. En baby på næsten 5 mdr. har brug for en fast base. Et sted, hvor han er det meste af tiden og hvor der er tid til hans behov. Jeg vidste aldrig rigtig hvornår jeg kunne få hjælp af min mand eller hvor meget. For i realiteten tog han tid fra projektet og gav til os. Puha noget lort.

Jeg kunne bare se på hele situationen, at min mand blev forstyrret hele tiden, mere og mere stresset. Jeg blev stresset over den forstyrrede mand, som så yderligere gav en ked baby. Det hele var simpelthen for ustabilt. Efter vi tog beslutningen, så tog vi afsted to dage efter. Wow en omvæltning.

Den glade baby vender tilbage

Nå, men nu er vi afsted og vi har været her i 3 dage. “Desværre” må jeg sige, at vi har fået vores glade baby igen, han eeeelsker sin Mormor og hans Mormor elsker ham. Jeg holder besøg ud af huset på et minimum og Jules og Mor-tid på et maximum. Sådan er livet bare nogen gange. Nogle gange må tavlen viskes ren, så man kan starte forfra. Jules virker mindre stresset og sover faktisk nu 1-1,5 time 3 gange om dagen OG 2,5 time ad gangen om natten. DET ER SÅ VILDT! Woo hoo 😀 Første nat var som sammenligning hver time… Eks. vågen kl.00 amning til kl. 00.15, vågnede igen kl. 01.00… Oh my god… For så at stå helt op kl. 05.00…

Jeg synes nu at det går godt, det går mig selvfølgelig på at jeg ikke får lavet de indlæg og videoer som jeg havde håbet, men sådan er livet jo bare. Jeg håber i hvert fald at i hænger i og jeg håber også at får en rigtig dejligt sommer.

Knus herfra

– Lise

Nedenfor kan i se den tilhørende video 🙂

Share:

Kommentarer

Your email address will not be published. Required fields are marked *

CommentLuv badge