Betaler du for meget i privat forsikring? Læs hvor du kan spare

Privat forsikring budget sparetip

Mine bedste tips til privat forsikring

De fleste af os famler lidt i blinde til at starte med, når vi snakker forsikringer. Hvad bør forsikres og hvad bør ikke? Glem aldrig, at forsikringer er en del af en forretning. De er designet til at skabe størst mulig værdi for forsikringsselskabet og derfor mindst mulig udbetaling til dig. Der er mange måder, at selskaberne kan snørkle sig uden om en udbetaling. Så i det her indlæg,giver jeg mine bedste råd, som jeg har fået igennem tiden. Især med hensyn til indbo og bil.

Tænk på, hvad der skal til inden du får en udbetaling

Inden du tegner en forsikring, så er det en god idé, at tænke: “Hvad skal der til før, at jeg får pengene udbetalt?” Som et eksempel med en indboforsikring, så skal vores bygning brænde før vi får nogen penge fra vores indbo forsikring. Chancen for tyveri, hærværk eller lignende er nemlig minimal.

De fleste forsikringer kræver som regel, at skaden er sket som følge af en ulykke. En ulykke er ikke, hvis du selv kunne have forhindret det.

Lad os tage et eksempel:

Mine svigerforældre havde et skab i deres køkken. Skabet var fyldt med glas. Vinglas, glaskander, glasvaser, særligt pustet glas, arveglas etc. En dag faldt skabet ned og alt glas smadrede. Her dækkede indboforsikringen ikke, fordi de ikke havde sikret skabet nok og fordi forsikringsselskabet ikke betegnede det som en ulykke. En indboforsikring dækker som regel tyveri, hærværk, brand – eller vand-skade. Hvis du vil være sikker på om din indboforsikring dækker, så skal du kontakte dit forsikringsselskab. I mange selskaber, så skal du selvfølgelig tegne såkaldte tillægsforsikringer, hvis du vil være dækket totalt.

Du skal aldrig forsikre noget, som har en værdi under 10.000 DKK

Det her var et råd, som jeg allerede levede efter i min studietid. Jeg havde ingen bil og den samlede værdi af alt jeg ejede oversteg ikke 10.000 DKK. Derfor tegnede jeg for eksempel ikke nogen indbo forsikring. Jeg forsikrede heller ikke min bærbar eller mobil i butikken, som jo er en klassiker.

Samtidig skal der i nogle tilfælde særlige omstændigheder til, at du får dækning fra forsikringen. Lad os tage et eksempel mere.

Min mand går ned af gaden og hans nye mobil ringer fra lommen. Han tager mobilen op, men taber den på nogle brosten… Mobilen bliver totalskadet. Selvom min mand havde tegnet forsikring på mobilen, så var dette ikke en ulykke. Hvis det derimod var en due, som var fløjet ind i hovedet på ham, som gjorde at han tabte mobilen og den DEREFTER var totalskadet, så var det en anden sag…

Rådet omkring de 10.000 DKK er faktisk også et råd som de to professorer fra CBS Michael Møller og Niels Christian Nielsen giver i deres bog “Din økonomi”. De anbefaler, at man ser udgifter til forsikringerne i det store billede. Som i det RIGTIG store billede. Hvad ville du betale på 10 år, 20 år eller et helt liv?

Eksempler på forsikringer, der er ret meget spild af penge er: Specialforsikringer på: Bærbare, mobiler, briller og afbudsforsikringer.

Det kan simpelthen ikke betale sig.

Kaskoforsikringen kan ikke altid betale sig

Det her er mest hvis du er studerende eller bare har en RIGTIG billig bil. Her ville jeg personligt sætte grænsen på 30.000 DKK, før jeg ville tegne en kasko forsikring. Hvis din bil er under 30.000 DKK værd eller rettere, hvis den ville blive vurderet til en værdi under 30.000 DKK. Så ville jeg aldrig tegne en kasko. Chancen for en totalskade af bilen er simpelthen for lille ( i vores tilfælde i hvert fald) og chancen for at du faktisk ville få glæde af forsikringen er minimal. Min gamle far, som har gjort en seriøs kunst i at købe ældre biler og holde dem kørende til billige penge. Plejer at sige: “Hvis du skal betale halvdelen af bilens værdi på fem år, så kan det ikke betale sig”. Så hvis din kasko forsikring er på 3500 DKK årligt. Så betaler du 17.500 DKK på fem år. Værdien af din bil skal derfor overstige 35.000 DKK (2*17.500), før det giver mening. I stedet ville jeg sætte pengene på en konto, som en opsparing til en “ny” bil. Når den gamle bil, skal skiftes ud.

Det kan ikke altid betale sig at indberette en skade

I bogen “Din økonomi” kommer Michael og Niels med nogle lange forklaringer og udregninger omkring, hvorfor det ikke altid kan betale sig at indberette en skade. Her får du den korte version af mig. Afhængig af dit forsikringsselskab og deres politikker, så er det nogen gange sådan, at din forsikringspræmie stiger, så snart du har brugt din forsikring. Afhængig af skaden, så stiger præmien måske i fem år frem eller mere. Selvfølgelig afhængig af selskab og skadens størrelse. Til gengæld, så kan forsikringselskaber nogle gange gøre det billigere for dig på den måde, at de kan forhandle sig frem til bedre priser hos håndværkere/mekanikere etc. også selvom du skal betale en højere præmie i flere år frem. Igen, afhængig af skadens størrelse. Så frem med lommeregneren og få det fulde billede, inden du vælger forsikring.

Så hvad sparede vi selv på forsikringerne i denne omgang?

Jeg tog et heftigt kig på vores forsikringer og fandt faktisk ud af, at min mand var dobbeltforsikret. Den fejl kostede os faktisk 750 DKK om måneden! Det var et af de øjeblikke hvor man virkelig klasker sig selv i panden… Hvis jeg skal glæde mig over noget, så er det at vi nu har 750 DKK mere om måneden fremover. Hvilket jo er 9000 DKK om året! 9000 DKK som vores opsparing i den grad godt kunne bruge!

Så hvad har vi sparet i alt i marts måned?

  1. Farvel til dobbeltforsikring har sparet os for 750 DKK
  2. Intet er ændret fra de sidste måneder og vi sparer stadig omkring 1100 DKK hver måned på el, vand, varme og tv-pakker.
  3. En større omlægning af vores udgifter til mad har sparet os omkring 4400 DKK i Marts. Læs hvordan i indlægget Sådan sparede vi 5000 DKK på mad, på én måned.

Vi har sparet omkring 6240 DKK i alt, når vi sammenligner en normal måned i 2017 med marts budget. Den helt store post er ikke længere mad- og husholdningsposten og nu sparer vi jo også på tv-pakker, el, vand og varme. Hvis det fortsætter, så skal vi nok nå målet om at spare 60-80.000 DKK op inden 2019. Lige nu er vi i hvert fald godt på vej, men nu må vi lige se, om den her mulige lockout bliver til noget… I næste måned fokuserer vi på, hvordan vi får udgifterne til gaver ned.

Det var alt for denne gang

Jeg ved godt, at der er meget mere, der kunne siges om diverse forsikringer, men det må du have til gode i et andet indlæg 😉

Vil du høre mere om privatøkonomi?

Hvis du vil have flere idéer til, hvordan du kan spare penge, så kan du også læse om, hvordan du kan få flere penge i december, mine tips til at spare 9000 DKK om året på el, vand og varme, hører hvordan vi sparede 5000 DKK på madposten på én måned eller mit bedste råd før du invisterer, som har sparet os 25.000 DKK. Du kan se alle mine økonomihack indlæg her: lisesommerlund.dk/økonomihacks.

Hvis du vil høre mere om mit liv, livsstil, privatøkonomi og stof til eftertanke. Så kan du følge mig på bloggen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet herunder.  Du kan også følge mig på facebook eller Bloglovin. Så bliver du løbende opdateret og forhåbentlig også inspireret. Du er ALTID velkommen til at skrive til mig på kontakt@lisesommerlund.dk.

Hav det fantastisk til vi ses igen 💰

Opt In Image
Så skriv dig op til mit nyhedsbrev og få mit afkrydsningskema til den totale oprydning i huset, så du altid kan holde overblikket. I samme omgang får du også den efterspurgte guide til, hvordan du kan sortere i brugte og gamle skønhedsprodukter. Så ved du, hvad du skal gøre fremadrettet. Fedt ikke!

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.

Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik 

 

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!