Mit temperament og “the man flu”

Mit temperament og “the man flu”

Man flu – Indlægget er hevet med fra min gamle blog, jeg synes at det giver et rigtig godt billede af hvordan første år som mor kan føles. Herhjemme er rollerne forskellige for mor og far. Om jeg vil det eller ej.

♥♥♥

Man flu

Well, jeg har været sammen med my man i 7 år. Han er en fantastisk mand og far, MEN som med så mange andre mænd, så bliver han fra tid til anden ramt af “THE MAN FLU” (mande influenza) og OMG, hvor bliver han bare irriterende… Som i nok ved, så har vi en 9 mdr. gammel dreng. Og det er som om at en mand med MAN FLU og en baby på 9 mdr. med BABY FLU, bare ikke er så fedt af have samtidig. Jeg har før udtrykt min jalousi med hensyn til forskellen på mor og far i indlægget her: Jeg er jaloux på far. Jeg tror, at de fleste mødre har et lidt tættere bånd med babyen end faren har. Det betyder også bare, at mor skal være mere på. Altid. Det kan jeg personligt godt blive lidt træt af. Især når når faren melder timeout på grund af hans dødbringende MAN FLU.

Min princip

Jeg er sådan indrettet, at hvis min mand melder timeout. Så bliver jeg nødt til at respektere det. Jeg vil jo også kunne gøre det, hvis jeg bliver DØD SYG 😉 eller bare fik en helt normal influenza. Og her opstår jalousien alligevel igen. For hold da op, hvor ville jeg gerne kunne sove ude én enkelt nat uden baby. Bare være i fred og sove som jeg ville…

Fanget i øv-hed

Det ærgerlige og sørgelige i den her situation var så, at jeg selv var utrolig udkørt. Hovedpine og bare TRÆT. Så er det bare ekstra hårdt, at have baby med BABY FLU alene! Natten til idag har været så hård at jeg bare gerne ville have den overstået. Da klokken ramte 2. tænkte jeg bare FUCK er det kun 2!? I løbet af natten blev jeg nødt til at stå op og snuppe lidt panodil. Hovedpinen var af ren træthed og søvn fik jeg ikke meget af… ØV! Da vi ramte morgen, var vores søn som forvandlet og virkede frisk og glad WHAT! det var bare virkelig mærkeligt. Min mand og jeg fik snakket forbi hinanden og inden i mit hoved sprang der en lille bombe. Afsted tog han på arbejde og jeg var bare… well irriteret.

Mit temperament

Jeg prøver altid at lade være med, at lade mit temperament løbe af med mig, men lige dér, der var jeg for træt. Jeg havde bare lyst til at sige “Så skrub af med dig…”. Heldigvis er jeg blevet klogere på den front. Der er bare ingen grund til at smadre en anden persons dag på den måde. Som den udtalelse helt sikkert ville have gjort for min mand. Da jeg havde afleveret poden i vuggestuen tog jeg forbi min mands job og sagde farvel og god dag igen. Denne gang var jeg kølet af og det betød helt vildt meget for min mand. Han havde haft virkelig dårlig samvittighed og havde faktisk bare følt sig lidt som en lort, uden egentlig at vide hvorfor.

Vigtigt i et forhold

Jeg tror på, at det er virkelig vigtigt, at få afsluttet og aflivet dårlig stemning om man vil, når det opstår i et parforhold. Og det skal gøres hurtigt, så man ikke holder hinanden fast i den der anstrengte tilstand som det jo er, når man enten bliver vred eller vred på.

Det var alt for denne gang, jeg håber virkelig at du kunne bruge indlægget til noget 🙂 det her er jo bare min rambling. Tusind tak, fordi du læste med. Hav det fantastisk til vi ses igen og kæmpe knusser herfra ♥♥♥

Hvis du vil følge med på bloggen, så kan du tilmelde dig i sidebaren (til højre på pc eller nederst på telefon) på facebook eller Bloglovin. Så ses vi snart igen.

Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.