Sådan får du flere penge i December! – Min guide og økonomihacks

Flere penge i december

Flere penge i december

Er du også ved at vride de sidste penge ud af pungen her sidst i december måned og har det i det hele taget været sådan de sidste mange år? Så læs med her og få mine tips til at få flere penge i december.

Pssst… – Det skal også hurtigt siges, at der kommer mange flere bud på hvordan du og din familie kan spare penge fremover på bloggen! Hør mere om hvorfor, snart!

Her er mine tips til, hvordan du kan få flere penge i december

December måned er snart slut, så der er ikke vanvittigt meget du kan gøre for at få flere penge i måneden der gik, MEN du kan allerede nu gøre en kæmpe forskel for næste års julemåned. Hvor du jo kommer til at sidde på samme måde som du gør lige nu, med tommer lommer og navleuld. Så læs med og hør hvordan jeg gør min december problemfri med hensyn til finanserne.

Jule-budget

Det her kommer nok ikke bag på nogen, men det kan være en rigtig god idé og sætte sig ned og kigge på præcis, hvor mange penge du vil have til rådighed i December. Hvor meget har du og din familie brug for? Som et eksempel, så har vi brug for ca. 2500-3000 ekstra. Disse penge skal dække julefrokoster, juleaften, de sidste julegaver, julehygge og til ekstra kørsel til venner og familie igennem december. Selvfølgelig kunne jeg sidde her og sige at du “bare” skal spare op i løbet af året. Det ville svare til at du skulle lægge ca. 270 kroner til side hver måned ultimo november. Det kan man selvfølgelig også, men hvis du synes det er svært, så kommer jeg med nogle rigtig gode bud på, hvordan du får flere penge i december til dig og din familie.

Store udgifter

Nogle af os har fået meldt os til virkelig irriterende udgifter i december. Det kan være licens og forsikring for eksempel, hvis du er en af dem, som måske ikke er en haj til budget og lever lidt måned til måned. Så kunne en måde, at frigøre flere penge i december være at tilmelde Licens til PBS månedsligt i stedet for halvårligt. Eller hvis du insisterer på at betale halvårligt, så snak med licens og find en løsning, der gør at du til næste år, ikke skal betale licens i julemåneden. Du kan ændre det mega nemt her: Licens: Skift betaling. Det samme gælder selvfølgelig forsikringer etc. Hvis du ikke har fået lavet et budget og lægger penge til side hver måned til disse store udgifter, så er det selvfølgelig værd at anbefale. Jeg ved godt, at det kan virke som en stor ændring. “But trust me, it’s worth it!”. Så få gang i telefonen og få snakket med diverse selskaber, så din december bliver lidt lettere. HVIS du altså ikke allerede har lagt et fantastisk budget.

Spar store penge på julemaden!

Spiser din familie gås eller and juleaften og æder anden/gåsen store dele af julemadsbudgettet? Så køb din and/gås i november EFTER Mortens aften. På det tidspunkt vil du kunne få næsten hvilken type and/gås du ønsker, fordi de er sat ned i pris. Hvis du finder et godt tilbud inden Mortens aften, så kan du også glæde dig over at have klaret en relativt stor post FØR december. Og samtidigt til rigtig billige penge. “Ka-tjing!”

Spar store penge på gaver! og mine gave regler

Jeg har kun 2 regler i mit hoved med hensyn til gaver og det er:

1. Jeg gider ikke at give lortegaver. Det  vil sige, at jeg giver gaver af en vis kvalitet

2. Jeg bruger ca. de samme antal kroner på andre, som de bruger på mig.

Dette gør jeg af flere årsager. Både fordi jeg ikke vil støtte den her køb og smid væk mentalitet og fordi det kan være lige så surt, at give en dyr gave, som det kan være at modtage en dyr gave. Uden at have mulighed for at give det samme igen.

Læs mere om “køb og smid væk mentaliteten” i indlægget: Er vores forbrug blevet en jagt på anerkendelse?

Så her kommer de gode tips!

Skriv alle gaver, der skal købes ned. Det kan være kalendergaver, advents gaver og gaver til familien etc. Og lav en liste med 3 kolonner.

Skriv HVEM der skal have en gave, hvilket prisniveau gaven skal ligge på og gem en kolonne til tjek.

Her kommer det svære. Køb gaverne i løbet af året og kryds af efterhånden  – Jeg plejer for eksempel, at købe mine gaver brugt, omkring udsalgene(tøj/makeup) eller senest Black friday i november(elektronik). Jeg lægger gaverne i en bestemt kasse oven på mit skab (sammen med en lille sort bog 😉 ) og jeg har også klar idé om hvad, hvem skal have. Så jeg kan slå til, når det rigtige tilbud dukker op.

Fordelen ved at være den første, der har købt gaver er at det er DIG der sætter standarden. Så hvis du selv synes at julegaverne skal nedskaleres, så kan du jo fortælle det åbent, ærligt og i god tid. Derudover, så er gaverne klaret FØR december og det frigiver unægteligt en del kapital! Den eneste ulempe er at nogle butikker ikke laver byttemærker til december i august og med visse gaver, så kan modtageren nå at købe dem selv. Jeg kommer omkring problemerne det ved at købe ting, som de altid kan bruge og aldrig ville købe selv.

Bruger du Pinterest? Så kan du gemme mine tips her 🙂

flere penge i december spare penge sparetips

❤❤❤

Det var alt for denne gang

Jeg håber at du fik idéer til hvordan du kan spare penge i december og skriv endelig, hvis du har nogle tips som du vil dele ud af!

Se alle mine økonomihacks her: lisesommerlund.dk/økonomihacks

Hvis du vil høre mere om min julemåned og få en masse juleinspiration, så kan du følge mig på bloggen ved at tilmelde dig i sidebaren (til højre på pc eller nederst på telefon) på facebook eller Bloglovin‘. Så bliver du løbende opdateret og forhåbentlig også inspireret. Du er ALTID velkommen til at skrive til mig på kontakt@lisesommerlund.dk.

Hav det fantastisk til vi ses igen og glædelig jul!🎄🎄🎄

Opt In Image
Så skriv dig op til mit nyhedsbrev og få mit afkrydsningskema til den totale oprydning i huset, så du altid kan holde overblikket. I samme omgang får du også den efterspurgte guide til, hvordan du kan sortere i brugte og gamle skønhedsprodukter. Så ved du, hvad du skal gøre fremadrettet. Fedt ikke!

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.

Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik 

 

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!