la-vie-la-vie-master-og-tigerspring-what-to-do

La vie la vie – Indlægget her er hevet med fra min gamle blog. Det er utroligt vigtigt for mig, at give jer min historie omkring min første tid med min søn. Også selvom det ikke er så rosenrødt som man skulle tro. Jeg synes at det giver et rigtig godt billede af hvordan det første år som mor kan føles.

♥♥♥

“La vie la vie” Som min svigermor så kækt siger, når livet er lidt hårdt. Hendes franske er vidst den forkortede version, men vi forstår hinanden.

Falleret cirkus artist

De sidste fjorten dage har været mega hårde med vores søn. Han sover ca. 20 min. ad gangen om dagen og ca. 1 time ad gangen om natten. Det betyder selvfølgelig, at vi er VIRKELIG trætte begge to. 5 mdr. uden en fuld nats søvn, sætter sine spor. Oven i det, så har alt en nyheds værdi på ca. 30 sek. for vores søn, som gør det yderligere virkelig hårdt. Egentlig er jeg typen, som rigtig godt vil læse, synge, danse, you name it med min søn, men jeg må indrømme, at jeg efterhånden bare føler mig som en falleret cirkus artist.

Den helvedes master!

Min mand er ved at skrive sin master, som skal afleveres den 28. Juni. Det er derfor sindsygt vigtigt, at han får plads og tid til at skrive. Når først den er afleveret, så er der ikke plads til at gøre det om… Vi er nået til et punkt, hvor vi må sige at finanserne ikke kan holde til mere. En lejlighed med kun én reel indtægt, to voksne og ét barn. Det bliver sgu for meget. Derfor havde vi arrangeret en tur hjem til min mor med Jules og jeg. Til de sidste 10 dage af hans opgave skrivning, så han havde tid til at pudse det af.

Ude af lejligheden

For en uges tid siden, var jeg pga. af vores søns energi niveau og tigerspring (eller hvad det nu er). På besøg hos en veninde. Hele dagen gik faktisk ud på, at være ude af lejligheden, så meget som muligt. Dagen startede med, at jeg kørte ud og hentede en pakke med barnevognen. På vejen hjem boede min veninde, hvor jeg så ville blive indtil hans næste lur. Han var helt umulig og ville alt og intet på samme tid. For at være helt ærlig, så var det direkte pinligt at være på besøg…

Så ramte den dårlige samvittighed

På vej hjem tog jeg ud og handlede for at trække tiden og min lille purk vågnede op i Netto. Han kiggede op på mig med totalt sørgelige øjne og jeg blev ramt af en mega dårlig samvittighed. De sidste par dage havde lignet denne og jeg havde ubevidst prøvet at holde os ude af lejligheden, for at give min mand ro til at skrive. Problemet var bare, at vores lille søn jo ikke har kunnet forstå, hvorfor scenen hele tiden har ændret sig. Og den ændrede scene, trætte mor og stressede far, var måske i  virkeligheden ikke så skide optimalt? Da jeg gik hjem derfra, gik det op for mig, hvad jeg havde gang i.

Det her holder bare ikke

Jeg tog en hård beslutning

Jeg tog beslutningen om, at tage hurtigere afsted end først planlagt. Faktisk næsten 14 dage før “GISP” Så 10 dage blev pludselig til 23. Jesus Christ, hvordan fanden klarer jeg den? Jeg bliver nødt til at sætte nogle ting på standby eller “Super-slow”. Som fx. Youtube, instagram og min blog. En baby på næsten 5 mdr. har brug for en fast base. Et sted, hvor han er det meste af tiden og hvor der er tid til hans behov. Jeg vidste aldrig rigtig hvornår jeg kunne få hjælp af min mand eller hvor meget. For i realiteten tog han tid fra projektet og gav til os. Puha noget lort.

Jeg kunne bare se på hele situationen, at min mand blev forstyrret hele tiden, mere og mere stresset. Jeg blev stresset over den forstyrrede mand, som så yderligere gav en ked baby. Det hele var simpelthen for ustabilt. Efter vi tog beslutningen, så tog vi afsted to dage efter. Wow en omvæltning.

Den glade baby vender tilbage

Nå, men nu er vi afsted og vi har været her i 3 dage. “Desværre” må jeg sige, at vi har fået vores glade baby igen, han eeeelsker sin Mormor og hans Mormor elsker ham. Jeg holder besøg ud af huset på et minimum og Jules og Mor-tid på et maximum. Sådan er livet bare nogen gange. Nogle gange må tavlen viskes ren, så man kan starte forfra. Jules virker mindre stresset og sover faktisk nu 1-1,5 time 3 gange om dagen OG 2,5 time ad gangen om natten. DET ER SÅ VILDT! Woo hoo 😀 Første nat var som sammenligning hver time… Eks. vågen kl.00 amning til kl. 00.15, vågnede igen kl. 01.00… Oh my god… For så at stå helt op kl. 05.00…

Jeg synes nu at det går godt, det går mig selvfølgelig på at jeg ikke får lavet de indlæg og videoer som jeg havde håbet, men sådan er livet jo bare. Jeg håber i hvert fald at i hænger i og jeg håber også at får en rigtig dejligt sommer.

Knus herfra

– Lise

Nedenfor kan i se den tilhørende video 🙂

0 comment
Share:
skal-jeg-doe-nu

Skal jeg dø nu? – Indlægget her er hevet med fra min gamle blog. Da jeg skrev indlægget, vidste jeg ikke at jeg havde en tumor, der gjorde mig yderligere træt.

♥♥♥

Hvis i følger mig på Instagram, så har i tidligere set mig poste dette billede. One dance med Drake. Uden at sige det til nogen, så lægger jeg utrolig meget symbolik i den musik jeg hører. One dance var for mig to ting, både at vi kun har én dans = ét liv OG at jeg havde brug for, at få bare én dans. En tid lidt for mig selv, uden at skulle være noget for nogen og bare trække vejret et øjeblik.

Det har været hårdt

De af jer, der følger mig. Ved at jeg har været en utrolig hård graviditet igennem. Jeg hørte til de 2% af de hårdest ramte med bækkenløsning, hvilket betød at jeg var meget sengeliggende og havde utroligt ondt hele tiden. I sidste del af graviditeten blev jeg ramt af Bells Parese, som er en halvsidig ansigtslammelse. Som for mig også gik ned i halsen, tungen og spiserør. Ikke fedt… Det var utroligt hårdt at få Bells Parese, men på daværende tidspunkt havde jeg så mange skavanker alligevel så jeg tænkte bare “Bring it and I’ll wing it!”

Optakt

I går havde jeg været forbi en veninde hele dagen, sammen med Jules. På vej hjem vågnede han i barnevognen og var totalt utrøstelig, dagen havde tydeligvis været for lang for den lille fis. Det endte med at jeg bar ham 1,5 km. hjem. Og skubbede den tomme barnevogn foran mig, fuck osse…! Da vi kom hjem og jeg fik lagt ham i seng. Begyndte jeg straks at skrive på et indlæg, som jeg har i ærmet. Men jeg begyndte at få det virkelig mærkeligt. Jeg havde svært ved at fokusere og koncentrere mig. Skød skylden på træthed og udkørthed. Da klokken slog 00.00 ammede jeg Jules og gjorde klar til at gå i seng.

Skal jeg dø nu?

Pludselig begyndte det at snurre lidt i mine fingre på venstre hånd. Jeg gik i seng og nåede kun lige at ligge mig ned før det gik virkelig stærkt. snurren var blevet til i fuldstændig følelsesløshed i fingrene som nu gik op i armen. Og så skete det VÆRSTE, jeg kunne mærke venstre side af ansigtet snurre og så gik jeg i panik. NEJ NEJ NEJ! Ikke fucking nu, var min tanke bare. Alle virkelig forfærdelige tanker kom op, er det her en blodprop? Skal jeg dø nu? eller til at have et halvt lamt ansigt igen? HVAD FANDEN!

Heldigvis stod min mand op med mig og talte mig til ro, jeg græd som pisket, ved tanken om en blodprop. Det ville være min blog og youtube kanals død. Og lige de to ting, betyder faktisk vanvittigt meget for mig. Efter en halv times tid forsvandt følelsen heldigvis igen. Efterladt var en meget chokeret Lise. Hvad var det? og hvorfor?

Dagen derpå

Her dagen derpå, har jeg været utrolig mærket af hændelsen igår. Jeg var opsat på at vende skuden og få det mentale overskud tilbage. Jeg tog et langt bad, en sjældenhed med en baby og satte mig ind uden mobil, tv, radio og bærbar og ammede min søn. Jeg lod ham sove der. Og prøvede virkelig at ryste følelsen af magtesløshed og manglende kontrol af mig. Det var som om en kvælende fornemmelse af angst havde bosat sig i min hals og ikke havde planer om at smutte forløbig.

At vende stemningen

Det pissede ned… Men jeg valgte alligevel at gå en tur med barnevognen og høre lidt lækker musik. Jeg købte Ben&Jerry’s og sidste nummer af Costume. Da jeg kom hjem så jeg sidste video fra Jeffrey Star, som sammen med Manny Mua lavede en “Get ready with us in a Rolls Royce”. Lige med Jeffrey Star, så har jeg en utrolig respekt for de, som kan være så tro mod sig selv.

Put on the brave face

Jeg gjorde alt jeg kunne for at min lille fis, ikke ville opdage at hans mor havde det af H til. Men han må have opfanget noget alligevel. Lige så ked af det og ude af balance som jeg følte mig. Sådan opførte han sig. Ked ked ked… Al energi jeg havde, gik til at muntre ham op. Lige meget hjalp det. Til sidst gik jeg endnu mere ned. Jeg havde virkelig en følelse af at blive kvalt og ikke at kunne få vejret ordentligt, alt blev bare for meget og tårerne trillede. Hans far tog over og beordrede mig i seng. Desværre var min søn så sur, så det kun blev til ti min. Ha ha… Totalt røv. Jeg ammede ham igen og min mand kørte en tur med barnevognen. En halv time senere var han tilbage med en sur søn. Det her var bare IKKE dagen at have en nedtur.

Trøstespisning gone wrong?

Min mand købte ind til en hygge aften, bøffer og rødvinssovs. Desværre smager bøffer bare ikke særligt godt med en skrigende baby, som af en eller årsag ikke kunne falde til ro.. Hold kæft noget lort.

Her til aften, har jeg trods alt fået det bedre, jeg har heldigvis en fantastisk mand og jeg kan mærke at en god nats søvn, nok skal gøre underværker 🙂 One dance comming up!

Nogle gange har vi alle sammen sgu bare en off dag og det her var bare en af mine.

Tusind tak fordi du læste med og jeg håber at du har en fantastisk pinse.

13223666_10154258080373442_1015469700_o

 

0 comment
Share:
post-baby-body-i-bikini

Post baby body i bikini? – svømmehals fail! – Indlægget her er hevet med fra min gamle blog, jeg virkelig at det er virkelig at dele ud af de mere tabubelagte historier. Fordi man aldrig står alene, men når man står i øjeblikket, så kan det godt føles sådan. 

♥♥♥

Babyvægt

Under min graviditet satte det meste af min babyvægt sig lige midt på maven. Af en eller anden årsag, så var jeg virkelig glad for at det satte sig lige der. Jeg ved ikke om det er noget ur-menneske halløj, men det var jeg. Jeg tog ca. 14 kilo på i alt. De fleste kilo kom på i de sidste måneder. Nok omkring 10 kilo.

Til sidst i graviditeten udviklede strækmærkerne sig voldsomt. Jeg var ellers meget optaget af, at spise de rigtige fedtsyrer og kosttilskud. Smøre mig ind i de rigtige olier og cremer, men lige meget hjalp det. Til sidst nåede strækmærkerne op til navlen OG FORBI! Shit tænkte jeg bare… Men der var jo ikke noget at gøre. De er jo en af de ting, man ved at man kan få når man er gravid.

Efter fødslen

Da jeg havde født lignede min mave virkelig en punkteret ballon. Maven var helt flad på alle de forkerte måder og jeg følte mig ikke særlig flatterende. I månederne herefter, så har jeg mødt det ene billede efter det andet af kvinder, fitness og beauty-guruer. Som poster billeder af deres post baby krop, som jo er helt fantastiske. Slanke smukke kroppe som jeg må indrømme, at jeg ikke engang har været i nærheden af før jeg blev gravid.

En tur i svømmehallen OMG!

I dag skulle jeg til baby svømning med Jules. Vi tager afsted som vi plejer og da jeg står i omklædningsrummet ser jeg, til min forfærdelse, at jeg glemt min overdel til min “Post baby body”… Det er sådan i vores svømmehal, at det er tilladt at amme under svømmetimen. Derfor har jeg en amme-BH og ammetop på normalt. Men i dagens anledning, havde jeg altså glemt toppen. Fuck… Hvis jeg skal være helt ærlig, så ligner jeg stadig en kvinde der er i 5 måned. It sucks. Og de der graviditetskilo. De sidder der bare. Hold kæft hvor er det irriterende.

What to do?

“Skal vi tage hjem?” spurgte min mand. “Nej, fandenme nej”. Sådan kan en post baby body altså også se ud! Jeg blev faktisk lidt irriteret over, at det er blevet gjort til sådan en konkurrence, at man helst skal ligne en, der ikke lige (for 4 ½ måned siden) har fået et barn. Det lidt komiske var så, at jeg tænkte. Så kan de da blive glade for deres krop, nu hvor de kommer til se min. Ha ha!

Så ind i svømmehallen gik jeg altså med min post baby body i bikini ha ha

Jeg kan fortælle jer, at jeg her bagefter ikke føler mig som et dårligere, ulækrere eller på anden måde skidt menneske. Jeg skammer mig ikke. Dét er altså sådan min krop ser ud efter en graviditet. FLAMES OF CREATION! Og jeg er stolt af den, præcis som den er. Den skal nok blive slank igen, bare ikke lige nu 🙂

Tak fordi du læste med, hav det fantastisk og vi ses

0 comment
Share:
1121314151620