jalousi-temperament-og-tabu

Indlægget her er hevet med fra min gamle blog, jeg synes at det giver et rigtig godt billede af hvordan første år som mor kan føles. Godt at min søn er ældre nu 😀 På det  tidspunkt hvor jeg skrev indlægget der ved jeg ikke, at jeg har en tumor som gør mig så træt, men det er sjovt at se tilbage og vide at jeg måske var lidt trættere end normalen.

♥♥♥

Jeg har på nuværende tidspunkt været “hjemme” i en uge. Det er næsten til grin at sige “været hjemme”. Hvorfor ved i, hvis i har læst sidste indlæg “Den svære vej hjem “

I de seneste dage er jeg blevet ramt af den mærkeligste følelse igen og igen. Nemlig jalousi. Igennem mange år har jeg lært mig selv og mine mønstre at kende. Jeg kan være utrolig temperamentsfuld, men jeg har virkelig lært at tøjre de vilde følelser. Se dem udefra og ikke handle direkte fra dem. Det tror jeg at min mand er utroligt glad for (eller det burde han være ha ha). Kunsten for mig er virkelig at se, hvordan min eventuelle reaktion kan påvirke andre. Lidt ligesom det gamle ordsprog “Hvis du ikke har noget pænt at sige, så hold din k***”.  Det er sindsygt svært, men det har virkelig givet mig meget færre fortrydelser, sparet mig for en del dårlig samvittighed og jeg er blevet et meget mere positivt menneske.

Lad os tage et eksempel

Min mand (som er verdens sødeste menneske) blev lidt kort for hovedet op til sin aflevering. På daværende tidspunkt, havde jeg været hos min mor i 20 dage, sammen med vores 5-6 mdr. gamle dreng. Jeg havde virkelig været i nogle virkelig pressede situationer, som jeg i virkeligheden ønskede en diamantbesat guldmedalje for. Jeg var utroligt træt og ked af, at sætte så meget på standby, hvilket åd mig op. Så derfor kom hans udtalelse ikke på det fedeste tidspunkt.

Lige der kunne jeg vælge to reaktioner:

  1. At lade min mand vide, hvor såret, sur, træt og udkørt jeg var.  Hvilket ville føre til at han ville have fået sindsygt dårlig samvittighed og brugt helt unødig energi på, at være sur på sig selv. Samtidig med det, så ville han ikke få skrevet mere den dag. Hvilket jo var hele pointen i at jeg var taget afsted.
  2. Den anden reaktion var at sige ingenting og han ville leve videre i 100% uvidenhed. Få brugt sin energi på sit speciale.

Jeg valgte det sidste. Min mor, som jo sjovt nok kender mig utroligt godt, var mildest talt imponeret. Jeg var simpelthen så mega, mega sur og udkørt, men nogle gange bliver man bare nødt til at se ud over egen næse. Sådan var det her. Dét heldige for mig var, at min mor er Bars-behandler, så hun kunne nogle “Kom-ned-på-jorden”-tricks, hvilket faktisk hjalp. Jeg var faktisk så vred og skuffet, at på trods af mega søvnunderskud så kunne jeg ikke falde i søvn af bar arrigskab, i har sikkert prøvet det.

Jalousi

Nå, men tilbage til jalousien. Da jeg havde været hjemme nogle dage, så var der flere gange, at jeg fik en virkelig underlig følelse. Nemlig jalousi. Det bestod i at min mand gav mig Jules, hver gang han skulle noget eller når Jules blev ked af det. Først kunne jeg ikke finde ud af, hvad det var der irriterede mig sådan ved det, men da jeg fik tænkt over det. Så var det dét faktum at han “bare” kunne gå på toilettet, i bad, ringe til nogen, tage telefonen osv.

Efter en måned med Jules hos min mor, så opstod der unægteligt situationer, hvor min mor ikke var der. Hvis man er ude hos andre, som jeg var hos min mor, hvor dørene er åbne og man invaderer huset med en støjende baby, ekstra tøjvask osv. så er det svært at bede om mer. I hvert fald for mig. Jules’ dag startede fx. mellem og  4 og 7 om morgenen. På dét tidspunkt, har man jo ikke været på toilettet, bad ( der næsten er en joke), fået kaffe osv. Så kører man bare efter babyens behov.

Jeg ser sådan på det

Så hvis man ikke er vant til at bo sammen (som min mor og jeg jo ikke var), så er der ikke nogen grund til at skabe grobund for ekstra gnidninger. Som man jo har når man er udkørt. Så det ville ikke give mening at jeg begyndte at kræve at min mor gjorde dit og dat. I virkeligheden så skulle jeg bare være glad for den hjælp jeg fik. Nå, men der var altså mange episoder, hvor jeg virkelig ønskede, at jeg kunne gro en ekstra arm eller klone mig selv. Som fx. kl. 4 om morgenen, hvor jeg havde en grædende baby og virkelig gerne ville på toilettet… det er ikke lige tidspunktet at vække nogen og sige “hey, tager du lige baby” XD

Løsningen på alt

Så her, efter jeg kom hjem, så irriterede det mig. Jeg følte bare, at min mand havde det så nemt. Grædende baby = giv ham til moren, sur baby = giv ham til moren, skal du på toilettet = giv ham til moren etc. etc… oven i det, så var min mand ikke så sindsygt trænet i at gøre ting med én arm. Så mangler man bleer = kald på moren, skal der laves grød = kald på moren… You get the picture. Det er ikke noget ondt om min mand, han gør alt han kan. Og som med alt andet i livet, så vurderer vi hvor hårde situationer er ud fra, hvad vi har oplevet. Så set fra mit synspunkt, så var disse situationer peanuts.

Tilbage til arbejdet – eller ik?

Så ventede der en masse dejligt arbejde i blog, youtube osv. Jeg havde glædet mig så usigeligt meget til at få lidt baby fri, men arbejdet blev sat på pause efter 5 min. heeeeele tiden, jeg var ved at blive sindsyg. Osse selvom vi havde prioriteret tiden, jeg havde ammet etc. etc. På den ene side ville jeg selvfølgelig gerne hjælpe min mand (og det gjorde jeg osse), men så var der også den der lille djævel, der hviskede i øret, at han skulle lære at klare det selv, ligesom jeg skulle.

Og jeg ville have ham til at føle de samme frustrationer som jeg havde følt. Selvom det jo er fuldstændig åndsvagt. Så det var her, at det gik op for mig , hvor jaloux jeg var. Jeg følte jalousi over, at Jules tit har mere brug for mig end sin far. Jeg kan ikke tage afsted til pokeraften, herretur eller få en måned fri til at færdigøre en master. Jeg følte bare virkelig, at jeg havde fået nitten i form af søvnløse nætter, dreadlocks og et ugentligt bad i måneden der gik.  Da jeg kom hjem blev prioriteterne, at få pakket ud og ordnet lejlighed. Jeg ammer stadig, Jules vil ikke tage flasken og han er virkelig mors dreng. Især efter denne måned, hvilket jo er helt naturligt (heldigvis). Jeg elsker virkelig min søn, helt vildt, men hold da op, hvor kan man bare have brug for noget tid til bare at være til. Det gør også, at det er super svært at acceptere min mands klagesange om dit og dat.

Jeg har accepteret

Nå, anyways. Jeg er ved at acceptere (igen), hvor meget tid man har som mor til en 6 mdr. gammel mors dreng. Jeg er moren og han er faren, sådan er det bare. Nogle ting kan man bare ikke bestemme og forudse med babyer, lige meget hvor meget man prøver.

Set fra den lyse side, så har jeg jordens dejligste dreng. Som begyndte at kravle i dag weeee 6 mdr. og 5 dage gammel! 😀 Mor er stolt!

Tusind tak fordi i læste med derude det betyder vanvittigt meget for mig. Hav det fantastisk til vi ses igen 🙂

0 comment
Share:
baby-6-mdr-den-svaere-vej-hjem

Baby 6 mdr. Lyder hyggeligt ikke? Indlægget her er hevet med fra min gamle blog, jeg synes at det giver et rigtig godt billede af hvordan første år som mor kan føles. Alt er jo i sidste ende endt godt, men hårdt det var det!

♥♥♥

Hej alle sammen,

Så er jeg endelig kommet hjem fra min ferie i Odsherred. På nuværende tidspunkt har jeg været hjemme i en uge og alt har været kaos. Jeg troede på en eller anden sindsyg måde, at jeg bare kunne glide ind i hverdagen igen. “But god was I wrong”. Min mand insisterede på at hente os på samme dag, som han afleverede sit projekt. Og da vi ikke har bil, så tilbød min søde svigerfar, at hente os så vi kunne komme hjem hurtigt.

Da jeg sad i bilen på vej hjem, blev jeg ramt en virkelig sørgelig følelse. Jeg kunne ikke overskue at komme hjem. Vores lejlighed bar stærkt præg af, at min mand havde været alene i en måned med sit speciale. Hans “kontor” var stadig i vores stue. Samtidig havde vi få dage forinden pakket 30 dages tøj ud og der stod/står stadig ting fra barnedåben.

Opsummering fra de sidste 26 dage

Ok… i får lige en lille opsummering 26 dage i Odsherred, hjemme i 3 dage til barnedåb med ekstrem stress. Tilbage til Odsherred efter dåben og være dér i to dage igen. Sveden af panden og hjem igen… Så da jeg endelig var på vej hjem, så havde jeg faktisk ikke den der “juhuuuu” følelse som jeg havde regnet med.

Da jeg trådte ind i lejligheden, var det jeg havde aller mest lyst til at skrive og redigere, men tiden var bare ikke til det. Min mand tog Jules, men desværre blev dén tid, som var optaget af Jules hos min mor bare erstattet af Tornado-Lise, som forsøgte at gøre lejligheden beboelig igen. Efter bare 2 dage hjemme, skulle vi afsted igen… Argh altså!!! Jeg var ved at blive sindsyg. Min mand havde sagt ja til en 80 års fødselsdag på STEVNS og vi havde en årlig sommerfest i Odsherred, altså det var jo totalt åndsvagt… Jeg havde ikke energi til nogen af delene og kan i bakspejlet se, hvor dumt og virkelig overambitiøst af mig og os, den kalender har været. Især med en 6 måneder gammel dreng.

Der er forskel på mor og far

Lige meget hvad mange feminister og moderne mennesker siger, så ER der altså fundamentale forskelle på mor og far. Og en baby på 6 mdr. har bare fundamentalt mere behov for sin mor. Jeg tror virkelig på at der også er nogle helt urmenneske, instinktive ting i kvinden, der gør at mor og barn tit har et slags behov for hinanden.

Da vi endelig kom hjem efter sommerfest og 80 års fødselsdag, gik det desværre også op for mig, hvor svært det var at være tilbage. Lejlighed i kaos og en mand der havde glemt, hvordan det var at have en baby. Oh god… jeg kan slet ikke se en ende på noget som helst lige nu.

Men den vigtigste note til mig selv: Do NOT overbook with a baby!

Tak fordi i læste med, det betyder alverden for mig. Hav det fantastisk til vi ses igen :*

1 comment
Share:
5-raad-til-den-nybagte-mor

At være nybagt mor

Er IKKE altid en dans på roser. Det var det i hvert fald ikke for mig. Jeg tror at alle der har fået deres første barn er blevet druknet i råd omkring, hvad der virker og hvad der ikke gør. I det her indlæg vil jeg gerne dele mine oplevelser og bedste råd med jer nybagte mødre og måske endda jer mødre, som bare har brug for at høre ordene fra en andens mund. Så her er mine bedste råd og mine begrundelser bagefter. Jeg kan altid starte med at sige: “Det bliver bedre, men lige nu er der nogle råd de fleste glemmer at give”. Så her kommer de fra mig.

•••
0 comment
Share:
1293031323338