
I anledningen af World Vegan month, har Bloggers By Heart ekstra stort fokus på vegansk kost i løbet af november måned. Her inspirer jeg sammen med nogle af de andre dejlige bloggere fra fællesskabet med nogle lækre opskrifter! Så fedt, at vi kan køre serien for andet år i træk!
I dag får du 3 eksempler på lækker vegansk og plantebaseret morgenmad uden unødvendig sukker eller olie, men med masser af smag og fylde!
Plantebaseret morgenmad
- Efterårsinspireret overnight oats
- Sund grød, som er perfekt til de mindste
- Müsli uden unødvendig sukker og olie
Vi prøver så vidt muligt, at følge Daily dozen appen, som er udviklet af Dr. Michael Greger. Jeg ved at især Tobias var meget inspireret af Michael, da han og Maria Felding skrev bogen “Den plantebaserede kost“. En bog som jeg virkelig ser som et musthave, hvis du gerne vil spise mere plantebaseret.
Michael Greger er forfatter til bogen “Hvordan du undgår at dø” og stifter af siden nutritionfact.org. Jeg er kæmpe fan af Dr. Greger bøger, men også hans gratis apps, hjemmeside og podcasts.
Derfor er disse ikke bare normal morgenmad, men morgenmad, som burde være helt i top sundhedsmæsssigt. God fornøjelse 🙂
1. Efterårsinspireret overnight oats
Min mand og søn elsker overnight oats, så det laver vi tit herhjemme. Jeg har meget stort fokus på, at det skal være sundt og minimum forarbejdet. Når det er sagt, så må det gerne smage af noget, derfor får du her min efterårsversion af overnight oats med masser af bid og varme.
Når vi skal lave vores overnight oats, så blander vi:

- 1 dl grovvalsede havregryn
- 1 dl æble i tern (meget gerne syrligt)
- 2 dl Soyamælk med vanilie og calcium
- 15-20 hakkede mandler.
- ½-1 tsk Pumpkin spice eller kanel
- 2 spsk Chiafrø
- 1 spsk knust hørfrø
Fremgangsmåde:
- Bland soyamælk og krydderi (pumpkin spice eller kanel). Hvis du ønsker ekstra sødme kan du tilsætte lidt 1-2 spsk ahornsirup i det her step eller en håndfuld hakkede rosiner.
- Tilsæt havregryn, chiafrø, hakkede mandler og knust hørfrø.
- Skær æblet i tern og vend det rundt i blandingen.
- Sæt låg på og lad blandingen stå på køl over natten.
Vi synes, der er noget særligt over overnight oats og det er så super nemt om morgenen! Vi serverer det altid i disse weck-glas, bare fordi det er så fint og så er der bare noget sjovt i at spise af et glas fremfor en skål.
Der er stadig masser af crunch i æblet, selvom det har stået natten over og en portion er bare den perfekte start på dagen 🙂
Jeg er stor fan af alt med pumpkin spice. Især på grund af de helbredsmæssige fordele. Få min opskrift på pumpkin spice eller prøv min opskrift på pumpkin spice latte her.
2. Havregrød, der tilfredstiller selv de helt små.
Vi spiser rigtig meget havregryn herhjemme og på mange måder. Især efter vi lavede vores kost om til en mere plantebaseret. Jeg tænker meget over, hvad jeg giver min søn og det er vigtigt for mig at han ikke mangler noget. Derfor er hans morgengrød spækket med gode ingredienser!
Når jeg laver havregrød til to personer, så blander jeg:

- 2 dl havregryn
- 3 dl Soyadrik fra Naturli tilsat Calcium og vanilie
- 2 spsk knust hørfrø
- 1 hel kop frosne bær/frugt i tern.
- 1 hel banan
Fremgangsmåde:
- Lav havregrøden kun på havregryn og soyadrik. Når den er færdig tages den af blusset.
- Mos bananen
- Tilsæt banan og den frosne frugt*. På den måde køler grøden hurtigere ned, så min søn kan spise den uden at brænde sig.
Tip til travle morgener er hermed givet videre 😉 Fordi, hvilken forælder har ikke siddet og pustet på juniors havregrød i mens tiden fløj forbi?
*Jeg fryser tit bær og banan, så jeg nemt kan tage lidt op ad gangen til både morgenmad og smoothies. Vær opmærksom på at nogle typer frosne bær, bør opvarmes før de serveres.
3. Hjemmelavet müsli
Det er måske lidt forkert at kalde vores müsli blanding for müsli, fordi vi ikke opvarmer vores mix. Men næsten hver morgen spiser jeg en skål med den her hjemmelavede müsli, fri for unødvendigt olie og sukker. Den indeholder til gengæld alt muligt godt. Sådan su du får den bedste start på dagen.
Når jeg laver vores müsli-mix (til ca. 14 portioner) så blander jeg følgende:
- 1 pose grovvalsede havregryn.
- 15-20 spsk knust hørfrø.
- 2 kopper nødder. Mandler, hasselnødder, valnødder, pekannødder og paranødder.
- ½ kop græskarkerner.
- 1 kop tørret frugt. (Morbær, Gojibær, tranebær eller rosiner).
Nogle gange har vi held med at finde en müsliblanding med nødder og tørret frugt. Det er nogle gange billigere end at købe nødderne for sig.
Når müslien spises, så spises den ofte med en form for plante”mælk”. Maria Felding anbefaler Soyadrikken Naturli med tilsat calcium og vanilie. Nogle gange tilsætter jeg selv frisk frugt. Dr. Michael Greger anbefaler enten 1 kop frisk frugt eller 1/4 kop tørret om dagen. Til de rigtig travle dage tager jeg 1 dl müsli og blander med 1½ dl vand. Og laver “havregrød” i mikroovnen.
World Vegan Month hos Bloggers By Heart
Teklas køkken – Vegansk og glutenfri pariserbøf
Maria Silje – Veganske samosaer med græskar og kål
I morgen kl. 9.00 udgiver Veganeren Line Mailis hendes bud på en lækker vegansk opskrift. Så hop over og følg med.
Den 8/10 Monia Magdalena – Ovnbagt Hokkaido med savoykål og belugalinser.
Den 9/10 Lotte, selvforsyning i landsbyen
Den 10/10 opsamling på Bloggers By Heart
Se sidste års serie inkl. links til de lækre opskrifter.
Hvad spiser du til morgenmad? 🙂

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.
Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik