Blog & liv, Jules' første år, Motherhood

Særligt sensitivt barn? Æv altså – Pædagoernes konstatering

saerligt-sensitivt

 

Særligt sensitivt

Særligt sensitivt – Indlægget her er hevet med fra min gamle blog, jeg synes at det giver et rigtig godt billede af hvordan første år som mor kan føles. Og hvilke udfordringer og følelser der kan følge med.

♥♥♥

Så kom dagen, som jeg måske havde forudset og helt sikkert har blokeret muligheden for. Jeg blev kaldt til slags samtale med hans primære pædagog. Hun var kommet frem til at Jules var et meget sensitivt barn med et twist. Oh no!

Særligt sensitivt, øv altså

Lige siden Jules var helt lille, prøvede hans far og jeg, at vende ham til at sove med lyd osv. Men det virkede som om at ALT holdt ham vågen og vi endte op med et barn, der bare ikke sov selvom han var MEGA træt. Mange jokede med at vi bare var pylre forældre og at han bare skulle lære hvem der bestemte. Men hans reaktioner virkede bare virkelig ekstreme. Han blev hurtigt meget forskrækket og gik i panik. Når jeg så mig omkring, så kunne de andre mødre snildt ligge deres babyer i liften eller gå tur med barnevognen. Og tro mig, vi prøvede ALT. Allerede dér begyndte jeg at mistænke ham for at være lidt sensitiv, men iiih altså hvor det irriterer mig at komme i den kategori. MIG som i så mange år påstået, at der ikke fandtes særligt sensitive børn. Jeg troede helt seriøst, at de var 100% et produkt af hvordan forældrene opførte sig.

Jeg er ikke en pylret mor

De der kender mig VED, at jeg ikke er en særlig pylret mor. Jeg har altid opfordret ham til at han skulle gøre alting selv, med måde selvfølgelig. Hvilket samtidig har resulteret i motorisk højt udviklet barn. Nå, men når det er sagt så har vi altid haft virkelig svært ved at få Jules til at sove. Han gnider sjældent øjne eller gaber, som er de klassiske tegn på træthed. Hvis der sker noget nyt og spændende, så kan han ikke sove. Hvis vi har gæster, der sidder og snakker i stuen, så kan han ikke sove i sin seng. Så skal jeg som regel gå fra gæsterne og blive ved ham til de er gået. Ellers falder han ikke til ro, hvis han overhovedet falder til ro…

Vuggestuetid

Nu hvor han er startet i vuggestue, så meldte problemerne sig hurtigt. Vi sagde at han var lidt sær mht. søvn, men det var også svært at forklare, hvad de skulle gøre. Især fordi vi i virkeligheden ikke selv havde fundet løsningen. Jo altså løsningen har været, at gå en tur tre gange om dagen 1½ time, men det kan man jo ikke i en vuggestue. Jules er en meget social, nysgerrig og utrolig energisk dreng. De fleste misforstår hans kropssprog og tror han vil have voldsomme lege og hurtige bevægelser. I virkeligheden er han et lille blidt lam indeni 🙂 he he. Nok ligesom sin mor “Uf! det havde jeg ikke set!”

Pædagoger på banen

Da pædagogen fortalte om sin konklusion og løsninger, så blev jeg både glad og lidt ked. Selvfølgelig håbede jeg lidt på, at det bare var os og at så snart de professionelle tog over, så ville det blive noget helt andet. Nu er virkeligheden blevet den, at han sover i sin barnvogn i et stille rum (hvor der bliver opbevaret barnevogne normalt). Så han får ro til at sove og hans primær pædagog må holde sine pauser på stuen, så hun er der hvis han vågner. Han er nemlig også lidt weird under søvnen, hvor han midt i det hele rejser sig op og skriger i søvne, så skal man lægge ham ned og give han sutten eller lidt vand. Dét er noget de fleste som har været vidne til, synes er meget mærkeligt, men jeg forestiller mig at alle børn er “specielle” på et eller andet punkt.

Brikkerne falder på plads med min egen barndom

Nå, men desværre så er der utroligt mange brikker der også falder på plads mht. min egen barndom. De som har kendt mig som baby, siger at Jules er præcis lige sådan. Min mor så det og tilpassede sig, men min far var af den gamle skole og kunne ikke se at der var andet i spil. Derfor gik de hvert til sit da jeg var ca. 6 mdr. Dér hvor Jules var aller hårdest at være sammen med, fordi hverdagen også bankede på.

Indrømmelsen

Jeg må i hvert fald indrømme, at jeg har taget SÅ fejl. Både mht. min mor og alle andre, der har haft sensitive børn, på den ene eller anden måde. Nogle gange har det bare ikke en skid, at gøre med hvordan forældrene opfører sig og sådan er det. Heldigvis så får vi jo nogle dejlige unger og stunder alligevel 🙂 Dog tror jeg lige vi venter nogle år med den næste ha ha!

Tusind tak fordi du læste med, hvis du vil fortælle om dine oplevelser så smid endelig en kommentar!

Hav det fantastisk til vi ses igen. Kæmpe knus herfra ♥♥♥

Share:

Kommentarer

Your email address will not be published. Required fields are marked *

CommentLuv badge