
Mine top 5 body positive idoler
I det her indlæg vil jeg præsentere jer for 5 virkelig stærke kvinder! De er mine 5 body positive idoler. For mig handler body positivity ikke nødvendigvis om, at være overvægtig og acceptere det, men nærmere at acceptere sin krop som den er. Jeg har for eksempel en klassisk mommy body, med alt hvad der hører med. Oven i det, så har jeg været syg, gravid og haft helbredsmæssige problemer i de sidste 3 år, som virkelig har sat sine spor. +30 kg. gør, at jeg praktisk talt ikke kan genkende min krop. Så hvad skal jeg gøre? Hvis jeg spejler mig i retouchede billeder og raske kvinder i min omgangskreds, så er det jo klart at jeg ikke kan leve op til det. Er løsningen så at gemme mig fra omverdenen indtil jeg kan?
For mig at se har jeg to valg: Jeg kan enten gemme mig for omverdenen og være sur på mig selv over, at jeg ikke er en real-life, retoucheret, mommy celebrity og gemme mig herhjemme eller jeg kan give min krop den kredit og omsorg, som den fortjener. Jeg ved nemlig, hvad jeg selv har været igennem. Intet af det har været peanuts. De +30 kg. er ikke kommet, fordi jeg aktivt har valgt at være inaktiv. Det er blevet sådan, fordi at jeg blev mere og mere syg. Nu accepterer jeg min krop som den er, arbejder med den hvor den er og sammen går vi imod bedre tider med sundere krop og sind.
Her kommer disse 5 kvinder så ind i billedet. De har hjulpet mig til at acceptere mig selv og min krop, lige som den er. Så måske vil de også hjælpe og inspirere dig.
Læs eventuelt mit forrige indlæg om body positivity her:
Body positive revolutionen – hader du din krop så læs med her
Lena Dunham 31 år – Forfatter
De fleste af os lærte Lena Dunham, at kende igennem tv-serien Girls på HBO. Lena er praktisk talt halvnøgen i RIGTIG mange scener. Første gang jeg så lettere chubby krop og hendes meget små bryster. Så tænkte jeg bare “Oh no, she didn’t!” og så blev jeg egentlig overrasket over mit eget syn på kroppe. Lena Dunhams krop er ret normal og det var præcis det hun ville have frem. Lena Dunham er forfatteren til tv-serien Girls og bogen “Not that kind of girl” Annoncelink. Som virkelig er god ferielæsning! Jeg har selv bogen på hylden og sidder faktisk og overvejer at læse den igen. Lena er også meget aktiv på de sociale medier. På Lena Dunhams instagram og twitter deler Lena mange brudstykker fra hverdagen og snakker meget direkte til sine læsere, hvilket personligt tiltaler mig.
Body positive citat – Lena Dunham
“My thoughts on body image is simple: If you are being kind to yourself mentally and physically, you will never have anything to be ashamed for, ever” – Lena Dunham
Alicia Beth Moore 38 år – P!nk, entertainer
Vi kender mest Alicia som P!nk. Som barn af firserne, så er Pink også stadig med på min body positive idol liste. Det er hun fordi hun går efter, at have det godt i sin krop. Hun er blevet kaldt for tyk og for maskulin mange gange og hun har fået kommentarer på hendes helt normale bryster, der ville chokere de fleste. Men P!nk ændrede ikke noget og brugte faktisk modstanden til virkelig, at finde sig selv. Til sidst accepterede omverdenen det også. P!nk er mega badass og jeg ELSKER badass kvinder. Hun prøver altid, at opfordre unge kvinder til at gå efter stjernerne, lige meget hvad. Hun skriver sine egne sange, er en super entertainer, mor (til 2) og er sig selv til det sidste. Hun har virkelig meget respekt fra min side.
Hvis du følger Pink på de sociale medier, så er det ikke svært at se, at hun tager alt med et gran salt. Hun deler rigtig meget fra sit personlige liv og viser altid sin taknemmelighed overfor dem, der fortjener det. Sådan skal det være i min bog. Hendes twitter profil synes jeg for eksempel er et kig værd.
Body positive citat – P!nk
” We take the gravel in the shell and we make a pearl. We help other people to change, so that they can see more kinds of beauty” – Alicia B. Moore / P!nk
Jeg vil rigtig gerne lade dig høre citatet fra Alicia selv. Se videoen her og mærk efter, hvad beauty standarderne omkring os, gør ved vores børn…
Ashley graham 30 år – Model
Ashley Graham er den første plus-size model på forsiden af Sports illustrated. Hun er helt vanvittigt smuk, nede på jorden, har en kæmpe personlighed og udsender bare mega meget positiv energi. I virkeligheden tror jeg bare, at hun er mit body positive idol, fordi jeg selv føler, at jeg kan spejle mig lidt i hende. Derfor kan jeg føle mig lidt lækrere som plus-size kvinde i dag. Ashley bryder mange rekorder som plussize model. Hun været på næsten alle mode magasinernes forsider, har været med som dommer i Americas next top model sammen med Tyra Banks og har også lavet mange jokes omkring, at komme med til Victoria Secrets fashion show en dag. Som den første plus-size kvinde nogensinde. Personligt ville jeg elske det! Men mest fordi Ashley virkelig er noget for sig.
“Ashley, hvis du nogensinde læser dette, så hepper jeg på dig!”
På Ashleys instagram kan man altid blive muntret lidt op og få noget inspiration. Det er simpelthen så fedt, at mærke en kvinde der VIRKELIG hviler i sig selv. Hun er også aktiv på twitter, hvor hun deler praktisk alt hun er i kontakt med. Udover det så meeener jeg også at det var Ashley der startede #IAMSIZESEXY
Body positive citat – Ashley Graham
“My biggest goal in life, has been to make it, and a part of that was to love the woman I saw in the mirror” – Ashley Graham
Ellen DeGeneres 59 år – Komiker og talkshow vært
Jeg har været en kæmpe fan af Ellen i mange år efterhånden. Hun er bare fantastisk. Et helt igennem godt menneske. Hun giver alt hvad hun har, så verden kan blive et bedre sted. Hun fokuserer på mennesker, som dig og mig. Folk med drømme og hun bruger sine midler til, at få så mange mennesker op som hun kan.
Grunden til at Ellen er med på min body positivity idol liste er, at Ellen er tro mod sig selv. Da hun for mange år siden afslørede, at hun var lesbisk. Så var det ikke så accepteret som det er idag. Det var en virkelig STOOOR ting. Body positivity handler også om, at være tro mod sig selv og lytte til sin krop. I Ellens tilfælde handlede det også om, at komme fri af verdens idé om, at alle burde være heteroseksuelle. Lytte til sin krop og reagere ud fra, hvad hun kunne mærke var bedst for hende. Vi er alle forskellige, det handler for mig i vid udstrækning også om vores biologiske kodning. Vi kan ikke alle være kodet til at møde verdens standarder, sådan er det bare. Jeg følger mest Ellen på youtube, men hun er også aktiv på twitter og instagram både med show og som brand. Igen jeg er KÆMPE fan af Ellen simpelthen fordi hun er sig selv og følger sine egne veje.
Body positive citat – Ellen DeGeneres
“Do we have to know ho’s straight and who’s gay? – I mean, can’t we just love everybody and judge people by the car they drive? – Ellen DeGeneres
Jennifer Lawrence 27 år – Skuespiller
De fleste, der ved hvem Jennifer Lawrence er ved også, at hun er en meget goofy skuespiller med et meget særligt udseende. Men vidste du, at Jennifer faktisk går aktivt imod beauty standarderne i Hollywood? Jennifer er blevet bombarderet med kritik omkring hvor tyk hun var. Dog har hun altid stået fast og hold fast i, at hun hellere vil se sund og stærk ud end tynd og syg. Hun bliver tit citeret for sine udtalelser omkring kroppe og kure. En gang sagde en journalist til Jennifer, at det var rart at se en kvinde med en normal krop i Hollywood. Hvortil Jennifer svarede (frit oversat): “Normal krop?, jeg dyrker Pilates hver dag og dyrker i det hele taget meget mere motion end “normale” mennesker. Så hvordan kan man sige, at min krop har et normalt udseende?” I et andet interview blev der snakket om sulte kure og det eftertragtede size 0. Hertil udtalte hun, at hun syntes at det var komplet åndsvagt, at rende rundt sulten hele livet, bare for at leve op til andre menneskers falske beauty standarder.
Body positive citat – Jennifer Lawrence
“I’m never going to starve myself for a part. I don’t want little girls to be like “Oh, I want to be like Katniss, so I’m going to skip dinner”. – Jennifer lawrence
💪💪💪
Det var mine 5 body positive idoler
Jeg håber, at indlægget her har inspireret dig til, at acceptere dig selv og din krop som den er. Disse kvinder er stærke kvinder, stærke fordi er tro mod sig selv og løfter andre op hvor de kan. Jeg vil gerne hjælpe dig til at se, hvor perfekt DU er.
Det var alt for denne gang, hvis du vil læse mere fra mig omkring mental sundhed så finder du alle indlæg her: lisesommerlund.dk/minimalistisk-livsstil.
Hvis du vil høre mere om selvudvikling, mental sundhed, minimalisme, bæredygtighed, privat økonomi og stof til eftertanke. Så kan du følge mig på bloggen ved at tilmelde dig i sidebaren (til højre på pc eller nederst på telefon) på facebook eller Bloglovin‘. Så bliver du løbende opdateret og forhåbentlig også inspireret. Du er ALTID velkommen til at skrive til mig på kontakt@lisesommerlund.dk.
Hav det fantastisk til vi ses igen💋

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.
Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik
Skønt indlæg, Lise! <3