Vuggestue start krise! Anden dag alene – Mit mareridt!

Vuggestue start krise! Anden dag alene – Mit mareridt!

Vuggestue start krise!– Indlægget her er hevet med fra min gamle blog, jeg synes at det giver et rigtig godt billede af hvordan det første år som mor kan føles.

♥♥♥

Æv æv æv, ovenpå gårsdagens virkelig positive indlæg mht. min søns første dag alene i vuggestue, så skulle dag nr. 2. Blive en hver nybagt mors mareridt (tror jeg). Det var i hvert fald mit!

Jules vågnede tidligt (kl. 5), men havde spist en god morgenmad, før vi gik hjemmefra. Vi gik lidt før vi plejede, s vi kunne følges med Jules far, som arbejder lige ved siden af Jules vuggestue. Da vi ankom til stuen var der fyldt med børn. Både store og små, plus nogle pædagoger jeg ikke kendte.

Det er meget normalt i starten af dagen, at de fleste institutioner samler de børn der nu er kommet før 8, på én stue. Fordi det som regel ikke er ret mange. Senere deles de ud, når der møder flere pædogoger ind. Som regel mellem 8-9.

Alert alert alert

Men denne dag var anderledes… Vi går ind på stuen og jeg ser de utroligt mange børn. Som regel er det nogle rolige lege med sang, spil på Ipads eller lign. Men i dag var der en flok ret store børn. Legen starter stille med en bold, men udvikler sig hurtigt til en mindre slåskamp i den lille stue. “Se, jeg kan lave cirkelspark!” er der en der råber, i mens han sparker en anden i maven. Ingen græder, men det er en voldsom leg, på en vuggestue! Jeg trak allerede vejret lidt dybere dér.

Jules the not so happy chappy

Jules opfattede ingenting i starten, men kravlede bare rundt imellem benene på dem. Han er jo vant til, at der ikke bliver jokket på ham. Efter lidt tid bliver han alligevel lidt utryg og ville op. En anden baby, kunne heller ikke klare actionen, men blev lagt i barnevogn, da det blev set som om han bare var træt. En helt tredie, der også hørte til stuen holdte sig helt væk og gemte sig. Lige dér besluttede jeg, at Jules så vidt muligt IKKE skulle afleveres før 8! EVER! Jeg ved godt, at det måske virker lidt som en overreaktion. Men jeg følte lidt, at hvis jeg ikke havde været der, så var min lille purk måske blevet rendt ned nogle gange eller var blevet lagt grædende i barnevogn. NEJ TAK!

Fuck fuck fuck

Så kom tiden, hvor de større børn skulle ind på deres respektive stuer og de små kunne have deres stue for sig selv. Der var én pædagog til 5 børn.. Hmmm…  èt barn var oven i købet blevet afleveret syg med feber. Iiiih altså 🙁 Ikke helt optimalt. Jeg blev der indtil 8.20. Pædagogen fortalte mig, at liiiige om lidt kom de andre. (2 pædagoger). Hun sagde, at lige nu var et godt tidspunkt at gå på. Jeg gik meget modvilligt.. men troede på hvad hun sagde. Hun var jo trods alt den professionelle…(?) Da jeg sagde farvel og skulle til at lukke døren, synes jeg at jeg kunne høre Jules være ked. Ikke græde, bare ked. Jeg havde det elendigt. Jeg satte mig på en bænk lige foran stuens dør. Faktisk mest for at kunne spionere lidt. 5 minutter efter hører jeg Jules falde ÅH NEJ! Han græd og jeg havde sådan lyst til at løbe ind og tage ham op. Jeg havde det rigtig, rigtig dårligt… Og havde faktisk bare lyst til at tage ham med hjem igen. Tiden gik, men der kom ingen pædagoger.

Først 40 minutter senere

Jeg fik det værre og værre. Da kl. var 8.40 ish, var der stadig ikke kommet flere pædagoger til stuen. “Fuck fuck fuck”, tænkte jeg bare. Jeg sad bare derude og krummede tæer. Jeg kunne høre at pædagogen havde hænderne fulde. Pludselig går døren op og ud kravler en søgende, frustreret Jules. Han så ikke mig, men JEG SÅ HAM! Det gjorde SÅ ondt i hjertet, at han ikke bare var glad. En anden pædagog opdagede Jules hurtigt, tog ham, gik ind og hjalp på stuen. Først kl. 9 kom de andre. Jeg var helt smadret :'( Jeg havde det SÅ dårligt. Faktisk sådan opkast dårligt. Jeg fantaserede om, at hente ham hjem. Og det var virkelig en øjenåbner og helt ny følelse for mig. Tænk at kunne få det så dårligt over, at have sit barn i vuggestue.

Hjem med dig

Jeg blev gennet hjem af de ankomne (gamle) pædagoger som Jules kendte. De sagde at han grinede og smilede. Så der var ingen problemer, what so ever. Jeg gik hjem modvilligt… Og kunne slet ikke få tankerne væk fra min lille søgende baby. ÅÅÅÅH DET VAR SÅ HÅRDT! Da jeg kom hjem, glemte jeg fuldstændigt, hvad jeg skulle nå. Det endte med, at jeg spiste noget trøste is og streamede noget ligegyldigt tv fra dr.dk. Æv en dårlig morgen. Jeg var der før tid i vuggestuen og han havde det helt fint. Sovet og spist rigtig godt. Jeg havde bare brugt for at kramme ham og se hans lille charme smil. Så jeg kunne mærke at han ikke var gået i stykker.

 

vuggestuestart krise

Eftertanke

Det at blive mor har virkelig givet mig nogle helt nye følelser og syn på ALT. Denne dag var Så mærkelig og jeg kunne VIRKELIG mærke, at jeg havde det helt forfærdeligt. Kvalme og hovedpine igennem resten af dagen af bar stress over at han skulle være dér, hvor jeg ikke kunne se ham…

Tusind tak fordi du læste med, hvis du vil fortælle om dine oplevelser så smid endelig en kommentar!

Hav det fantastisk til vi ses igen. Knus herfra ♥♥♥

 

Opt In Image
Så skriv dig op til mit nyhedsbrev og få samtidig mine 3 minimalistiske posters

Ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev, bekræfter du samtidig min Cookie- og Privatlivspolitik.

Læs den her: Cookie- og Privatlivspolitik 

 

Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.